Mindeord over konstabel Sophia Bruun
Mindeord over konstabel Sophia Bruun
Chefen for Charlie-kompagniet, major Ronni Holm Hansen, skriver:
Tirsdag den 1. juni 2010 klokken 1207 blev konstabel Sophia Bruun revet væk fra os alle. Sophia sad som skytte i en af patruljens Piranha køretøjer, da køretøjet blev udsat for en kraftig improviseret sprængladning, der dræbte Sophia på stedet og sårede to andre.
”Sophia”, ”Bellis” eller ”Bruun”. Sophia blev kaldt mange navne. Det gjorde hun, fordi hun var den, hun var. En dejlig frisk og udadvendt person, som mange nød bekendtskab ved, og som mange var ven med. Sophia kunne ofte findes i venners lag på volleyballbanen, i styrketræningslokalet, i kvindeteltet eller i samtale, grin og spas i et af kompagniets velfærdsområder. Sophia var en kvinde med et godt humør og en stærk vilje. Mange inklusiv mig selv vil huske hende med et skævt smil på læben, et glimt i øjet og en kæk bemærkning. Kæk, men ikke flabet – en rigtig husar.
Sophia gjorde tjeneste i kommandodelingen, hvor hun primært gjorde tjeneste i kompagniets føringscenter. Her udmærkede hun sig ved en rolig og professionel opgaveløsning. Hun bidrog i denne funktion til, at patruljerne, der var ude at gå, fik bedst mulig støtte. Et job der kræver, at man er på i lange timer og i mange dage. Sophia lyste måske derfor altid op, når hun skulle ud og løse den anden del af sit job nemlig som skytte på det tunge maskingevær på chefens køretøj.
Sophia var en ung kvinde med mod og appetit på livet. Hun var nysgerrig af natur og ville nødig gå glip af noget nyt. Hun havde planlagt at rejse ud og opleve andre mere fredelige dele af verdenen, så snart hun kom tilbage fra Afghanistan.
Sophias nysgerrighed, appetit på oplevelser samt hendes ønske om at hjælpe, hvor der kunne hjælpes, var blandt andet grunden til, at hun frivilligt var taget til Patruljebase Clifton for at hjælpe dele af 1. deling med at holde vagt og gå patruljer.
Som soldat kendetegnedes Sophia ved engagement, fokus og professionalisme. Da 1 deling blev angrebet i Bridzar den 4. maj 2010, og mange blev såret, var hun hurtigt på plads bag det tunge maskingevær og var herfra med til at sikre det førstehjælpsarbejde og den evakuation af sårede, der fulgte efter angrebet. Hun udviste aldrig frygt ved at køre ud og løse de opgaver, hun som soldat havde sagt ja til.
Sophia Bruuns offer har ikke været forgæves. Hun løste sine opgaver godt og bidrog til en god stemning i såvel delinger som kompagniet. Hun bidrog aktivt til, at de lokale i kompagniets område har oplevet en stigende sikkerhed og en bedre mulighed for at gribe et alternativ til den undertrykkelse, Taliban tilbyder.
Konstabel, ven og soldaterkammerat Sophia Bruun: Æret være dit minde.
Du vil aldrig blive glemt.