Premierløjtnant Jonas Peter Pløger modtaget og mindet
Premierløjtnant Jonas Peter Pløger modtaget og mindet
ROSKILDE: Det er en dygtig husarofficer, et prægtigt menneske, vi skal tage afsked med i dag, sagde regimentschefen i sin tale
Der var regn og blæst, da et Hercules C-130J landede planmæssigt klokken 9 i Roskilde Lufthavn. Om bord var kisten med premierløjtnant Jonas Peter Pløger, der faldt i Afghanistan den 21. juli.
Kisten blev båret fra flyet og ind i hangaren, hvor de nærmeste pårørende var sammen med venner og kollegaer. Hæren var repræsenteret ved chefen for Danske Division, generalmajor Agner Rokos, og chefen for Gardehusarregimentet, oberst Tommy Paulsen, og der var opstillet et æreskommando med Gardehusarregimentets fane, og musikken blev leveret af Prinsens Musikkorps.
Stående bag kisten sagde chefen for Gardehusarregimentet, oberst Tommy Paulsen:
- Jonas vidste, det var en hård opgave, og at det ville kræve en nærmest umenneskelig indsats at virke som delingsfører i krigen i Afghanistan. Han tog udfordringen op og leverede en fantastisk indsats, både som en sikker fører for sine soldater, når de kæmpede mod Taliban i den grønne zone, og ikke mindst som et ”helt” menneske, der tog sig af de unge soldater, når de syntes, det hele virkede uoverskueligt.
- Som hans kompagnichef udtalte: Jonas var altid dér, hvor der var mest brug for ham, han var forrest og førte delingen fra front. Han var elsket af sine mænd og blev af mange betegnet som delingens far.
- Nu står vi så ved afslutningen af Jonas rejse. Han er kommet hjem efter næsten et halvt år i Afghanistan. Han har kæmpet indædt for en bedre verden. Han har oplevet ekstreme situationer i den afghanske stenørken. Han er blevet testet i krigens grusomhed, på lederegenskaber og menneskelige kvalifikationer, og han har leveret optimalt på alle områder. Det er derfor en dygtig husarofficer – et prægtigt menneske – vi skal tage afsked med i dag.
Derefter lyste feltpræst Helle Møller Jensen velsignelsen, og kisten blev båret ud til den ventende rustvogn, mens Prinsens Musikkorps spillede ”Det var på Isted Hede”.
Der er militær begravelse tirsdag den 3. august klokken 13 fra Frederiksberg Slotskirke med efterfølgende jordfæstelse på Solbjerg Kirkegård.
Chefen for Gardehusarregimentet, oberst Tommy Paulsen:
Tale ved modtagelsen af premierløjtnant Jonas Peter Pløger i Roskilde den 30. juli 2010
Kære familie og venner til Jonas. Kære soldater.
Vi er til stede her i dag for at modtage og ære premierløjtnant Jonas Peter Pløger – en husarofficer, der kæmpede i forreste linje i Afghanistan, og som faldt i kamp den 21. juli for ni dage siden.
Vi fik melding om, at Jonas’ deling havde været i kamp i den grønne zone oppe ved Budwan, og at Jonas – som sidste mand, der forlod kamppladsen – var blevet ramt af en eksplosion, en nedgravet sprængladning. Jonas var blevet hårdt såret og døde efterfølgende på felthospitalet i Camp Bastion.
Det er et hårdt slag for Gardehusarregimentet at miste en ung officer. Det er et hårdt slag for officerskorpset at miste en kollega, der havde valgt soldatergerningen som sin levevej blandt andet for at bidrage til en fredelig udvikling i verdenen - på trods af de store farer, der er forbundet hermed.
Jonas vidste, det var en hård opgave, og at det ville kræve en nærmest umenneskelig indsats at virke som delingsfører i krigen i Afghanistan. Han tog udfordringen op og leverede en fantastisk indsats, både som en sikker fører for sine soldater, når de kæmpede mod Taliban i den grønne zone og ikke mindst som et ”helt” menneske, der tog sig af de unge soldater, når de syntes, det hele virkede uoverskueligt.
Som hans kompagnichef udtalte: Jonas var altid dér, hvor der var mest brug for ham, han var forrest og førte delingen fra front. Han var elsket af sine mænd og blev af mange betegnet som delingens far.
Nu står vi så ved afslutningen af Jonas rejse. Han er kommet hjem efter næsten et halvt år i Afghanistan. Han har kæmpet indædt for en bedre verden. Han har oplevet ekstreme situationer i den afghanske stenørken. Han er blevet testet i krigens grusomhed, på lederegenskaber og menneskelige kvalifikationer, og han har leveret optimalt på alle områder. Det er derfor en dygtig husarofficer – et prægtigt menneske – vi skal tage afsked med i dag.
Så nu skilles vore veje Jonas. Dette er vores officielle farvel fra Gardehusarregimentet og fra Hæren. Vi overgiver dig nu til dine elskede, din kæreste Marie og din kære familie.
Men vi lover dig samtidig: Vi vil ikke glemme dig. Vi vil værne om dit minde og ære dig som den helt, du er!
Dit navn vil komme på vores Mindesten over faldne husarer, og ved Regimentets fødselsdag den 17. november vil vi samles og lægge blomster ved stenen sammen med jer pårørende og ære Jonas.
Til jer fra Hold 9, der har fulgt Jonas på hans sidste rejse, vil jeg sige tak. Tak for hjælpen og ikke mindst tak for jeres kæmpe indsats i Afghanistan. Det glæder mig, at det første fly hjemad for hele Hold 9 lander i Kastrup mandag den 8. august. Det bliver en stor dag, som vi alle ser frem til!
I pårørende har givet hæren det dyrebareste, I havde. Det har været en svær tid at komme igennem. Vi ved desværre af bitter erfaring, at der også venter jer en vanskelig tid forude. Derfor føler regimentet en stor forpligtigelse til fortsat at hjælpe og støtte jer på alle mulige måder. Ingen opgave er for lille, ingen opgave er for stor. I er altid velkomne hos os!
Fra mig som regimentschef skal der lyde en fattig tak for Jeres store offer.
Æret være Jonas’ minde!