Soldaterne mindedes og tog afsked med Simon

Simon Sejer Hoffmann blev på tragisk vis dræbt, da han sammen med 2. Lette Opklaringseskadron var i færd med at presse Taleban, og hans køretøj ramte en improviseret sprængladning i nærheden af Forward Operating Base Armadillo.

Mandag aften holdt soldaterne i Armadillo-lejren mindehøjtidelighed til ære for Simon, hvor de mindedes, hvordan han var. Simon eller Hoffmann, som han blev kaldt, ville gøre en forskel for andre mennesker i denne verden, og han faldt i kamp under en større operation, som skal forbedre sikkerheden for afghanerne i det danske ansvarsområde i Helmand-provinsen.

Planer for fremtiden
Til mindehøjtideligheden i Armadillo var Simons deling og nærmeste kammerater samlet. Under den klare afghanske stjernehimmel og i skæret fra bålene delte de minderne om ham. Simons ønske om at hjælpe andre mennesker gjaldt ikke kun Afghanistan, og derfor var han i gang med at forberede sig til politiskolens optagelsesprøve.

- Han ville være politibetjent og gøre en forskel for danskerne i Danmark. Arbejdet som politibetjent er fyldt med udfordringer, risici og behovet for at træffe velovervejede beslutninger. Ikke mindst kræver det i mange tilfælde også at have hjertet på rette sted.
Hoffmann ville uden tvivl have været blevet en fantastisk politibetjent, sagde Simons delingsfører premierløjtnant Jon M. Winther i sine mindeord.

Simons kolleger og kammerater var samlet omkring bål i Armadillo-lejren, hvor de mindedes deres faldne kammerat. Foto:  3. Mekaniserede Infanterikompagni.

Et forbillede for andre
Mindehøjtideligheden blev indledt af næstkommanderende ved 2. Lette Opklaringseskadron, Anders F. Theut. Simon var meget vellidt i hele eskadronen og et forbillede for andre. Han var målrettet, ærekær og altid velforberedt. Simons spejdergruppe beskriver ham på følgende måde.

- Hoffmann var på mange måder beundringsværdi. Han var en perfektionist helt ud til fingerspidserne og gik helt ned i detaljerne. Hans lyst til at skabe forbedringer forsvandt aldrig. Det kunne være på materiel, hans egne personlige færdigheder eller for gruppen og delingen.

Simons perfektionisme kom til udtryk på mange måder. Mange mener, at han havde eskadronens mest velholdte køretøj, som han passede, som det var hans eget. Simons kolleger og kammerater gav udtryk for hans mange kvaliteter, og at han vil være stærkt savnet.

- Desværre kan man først se stjernerne, når det bliver mørkt. Alle jer, der ikke kendte Hoffmann og først hører om ham nu, er gået glip af at kende et rart og venligt menneske og ikke mindst en fremragende soldat, sagde gruppefører sergent Nikolaj Nothlev i sine mindeord om Simon.

Soldaterne sendte Simon hjem til Danmark
Søndag nat var mange danske soldater og nogle af Simons nærmeste kammerater samlet i Camp Bastion for at tage afsked og sende ham hjem til sine kære i Danmark. Tidligere på aftenen var der blevet afholdt mindehøjtidelighed i den danske lejr med deltagelse af chefen for Den Danske Kampgruppe.

- Det er svært at finde trøstende ord i denne stund. Simon havde valgt at være soldat. Han havde et brændende ønske om at opleve, hvordan det var at være med til at gøre en forskel i Afghanistan, sagde oberst Karsten E. Kjær.

Med flaget på halv var mange danske soldater samlet i Camp Bastion søndag aften for at tage afsked med Simon. Foto: Damir Paco.

De danske soldater var samlet omkring Dannebrog, som vajede på halv. Under mindehøjtideligheden blev der holdt ét minuts stilhed for Simon, indledt og afsluttet ved kanonskud.

Tonerne fra en trompeter, som spillede ”Last Post”, brød stilheden. En sækkepibespiller bidrog til at skabe en stemningsfuld ramme om mindehøjtideligheden, og da tonerne af ”Amazing Grace” lød fra piberne, var det, så hårene rejste sig.

- Vi vil i hans ånd fortsætte med at løse den store opgave, som vi er blevet stillet, og som vi har påtaget os. Kampgruppen fortsætter med at gøre en forskel. Vi vil ikke lade Simons død være forgæves.

Feltpræst Ole Rasmussen går foran båreholdet af Simons kammerater fra 2. Lette Opklaringseskadron op i flyet, som skal sende Simon hjem til sine kære i Danmark. Foto: Damir Paco.

Nogle timer senere havde soldaterne taget opstilling ved rampen til flyet, som skulle sende Simon hjem til Danmark. Ved en smuk og rørende rampeceremoni viste de Simon den sidste ære.

En trommespiller førte an for båreholdet, som bar Simons kiste frem til flyet mellem rækkerne af soldater. Feltpræst Ole Rasmussen lyste sin velsignelse, inden alle forlod flyet og rampen lukkedes.

Til slut slukkedes lysene og lod alle tilbage i mørket til eftertanke.