[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

De nye værnepligtige i V Uddannelsesbataljon/GHR blev i dag fremstillet for regimentschefen.



Ved paraden orienterede regimentschefen om Gardehusarregimentets opgaver i Afghanistan og overfor kongehuset. Han bød de værnepligtige velkommen til et regiment med stolte traditioner og vigtige opgaver og forventede, at de gjorde deres yderste under den kommende uddannelse.




Han sagde bl.a. ”jeg ser frem til at følge jeres uddannelse ved Gardehusarregimentet under ledelse af 2 BDE, jeg er sikker på, at I er i gode hænder med det uddannelsesapparat og de officerer og befalingsmænd vi har – men som i næsten alle livets forhold – så er ens egen indsats og engagement stærkt medvirkende til, hvor meget man får ud at det. Så gå til den med krum hals og vær lynsnar i handling som kommende ægte husarer!”