[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Flot æresbevisning til tre danske soldater
 
Tre danske soldater fra ISAF hold 9, blev i dag tildelt den britiske æresbevisning ”Joint Command Commendation” ved et arrangement i Søjlesalen på Christiansborg. Hæderen tildeles dem på grund af deres særlige indsats og engagement i forbindelse med deres udsendelse til Afghanistan i 2010. Det var chefen for Den Danske Kampgruppe ISAF hold 9, oberst Flemming Mathiasen, der har indstillet dem med følgende begrundelser:
 


Kaptajn T. Jensen, Ingeniørregimentet:
For særlige evner som leder, stor professionalisme samt personlig mod under beskydning.



Overkonstabel A. Olsen, Gardehusarregimentet:
For at vise personligt mod, ved at forsøge at redde sin delingsfører, uanset han selv var hårdt såret.
 

Konstabel J. H. Christensen, Gardehusarregimentet: 
For under beskydning at vise uselvisk mod ved at hjælpe med at redde en såret soldaterkammerat.


 
Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, lagde for med nogle få ord om vigtigheden af den enkelte soldat i et hold, samt den store byrde han bærer. Han lagde ligeledes vægt på det fortsat gode samarbejde mellem briterne og danskerne, inden han overlod ordet til den britiske Air Marshal (fire stjernet general), Sir Stuart Peach KCB CBE (Knight Commander of the Bath / Commander of the British Empire).
Sir Stuart Peach KCB CBE, der overrakte hæderen, fortalte om….
 
Joint Command Commendation bliver tildelt enkelt personer for deres engagement og særlige indsats, som ellers ikke ville blive anerkendt. Det er cheferne ved de forskellige enheder, der lejlighedsvis har mulighed for at indstille deres personel til hæderen.