Modtagelse og mindehøjtidelighed

[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Modtagelse og mindehøjtidelighed
RØNNE, modtagelse: Den faldne konstabel Jacob Sten Lund Olsen modtaget i Rønne Lufthavn, hvor der blev holdt mindehøjtidelighed 
 
 
 

Fredag den 9. september klokken 10 sænkedes rampen på flyvevåbnets C-130 Hercules transportfly ved hangaren i Rønne Lufthavn

Kammerater, der var fulgt med fra Afghanistan, bar kisten med Jacob Sten Lund Olsen, som den 3. september blev dræbt af en eksplosion under en patrulje i Afghanistan. Kisten blev båret ind i hangaren, mens Den Kongelige Livgardes Musikkorps spillede ”Kongernes Konge”.

I hangaren ventede ud over de nærmeste pårørende, familie og venner forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, forsvarschef general Knud Bartels, chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, chefen for Gardehusarregimentet, oberst Tommy M. Paulsen, og chefen for opklaringsbataljonen på Bornholm oberstløjtnant Gunner Arpe Nielsen.

Fra udlandet deltog British Defence Attaché, Commander Martin Smith, og US Army Attaché, major Mike Cullinane.

Oberst Tommy M. Paulsen lagde en buket ved kistens fod, inden han holdt tale over den faldne soldat. Han sagde blandt andet:

- Nu står vi så ved afslutningen af Jacobs rejse – han er kommet hjem efter en kort tur i Afghanistan. Hans deling var kommet godt i gang og var ved at vende sig til det hårde liv i Helmand. De var startet med en styrke og et engagement, der lovede godt. De havde udfordret området og havde hurtigt vundet fodfæste og deres kamp for en bedre verden var indledt.
Men nu skilles vore veje Jacob, dette er vores officielle farvel fra Gardehusarregimentet og fra Hæren. Vi overgiver dig nu til dine elskede – din kæreste Emma og store kære familie.

Præst Katrine Blinkenberg læste fra bibelen, holdt tale, bad bøn og Fadervor, hvorefter hun lyste velsignelsen. Præsten sagde blandt andet i sin tale:

- Det er frygteligt. Ubegribelig. At vi er her nu, og at Jacob er død. I, der kendte og elskede Jacob – vi tænker på jer dag og nat.

Musikkorpset spillede ”Det var på Isted Hede,” mens kisten blev båret ud til rustvognen.
Jacob Sten Lund Olsen bisættes onsdag den 14. september kl. 12 med deltagelse af Gardehusarregimentet fra Skt. Nicolai Kirke i Rønne.

Se chefen for Gardehusarregimentet, oberst Tommy M. Paulsen’s tale herunder.

Chefen for Gardehusarregimentet, oberst Tommy M. Paulsen’s tale

Kære familie og venner til Jacob – kære soldater.

Vi er til stede her i dag for at modtage og ære konstabel Jacob Sten Lund Olsen – en husar, der i den grad brændte for sin soldatergerning og for at yde en indsats i Afghanistan.
Jacobs alt for tidlige død har påvirket os alle ved regimentet. Vi fik meldingen lørdag eftermiddag, og sammensatte et hold, der kunne tage ud og overbringe det forfærdelige budskab til jer. Af tidsmæssige årsager kunne vi ikke selv nå over til jer den første dag, så vi fik god hjælp af vore bornholmske venner.

Jacob blev dræbt af en improviseret sprængladning inde i en afghansk compound – nogle af hans gode venner i gruppen blev såret ved eksplosionen og kom til Rigshospitalet i mandags. De var alle i dyb sorg over at have mistet Jacob.

Jacobs kompagnichef beskriver Jacob som en temperamentsfuld fighter, der til stadighed gav alt. Man fornemmer klart, at Jacob spændte vidt. Han kunne på den ene side kæmpe indædt for at nå sine mål og løse opgaven samtidig med at han på den anden side rummede nogle gode bløde værdier. Han var et menneske i balance med en indre ro og et smil på læben. Når man ser på billedet fra Soldater portalen, så ser man en ung stærk kriger med i den afghanske ørken med hjelmen i den ene hånd, en vandflaske i den anden og et kropssprog, der bobler af overskud – vi har virkelig mistet et prægtigt menneske!

Nu står vi så ved afslutningen af Jacobs rejse – han er kommet hjem efter en kort tur i Afghanistan. Hans deling var kommet godt i gang og var ved at vende sig til det hårde liv i Helmand. De var startet med en styrke og et engagement, der lovede godt. De havde udfordret området og havde hurtigt vundet fodfæste og deres kamp for en bedre verden var indledt.
Men nu skilles vore veje Jacob, dette er vores officielle farvel fra Gardehusarregimentet og fra Hæren. Vi overgiver dig nu til dine elskede – din kæreste Emma og store kære familie.

Men vi lover dig samtidig: Vi vil ikke glemme dig, vi vil værne om dit minde og ære dig som den helt du er!

Dit navn vil komme på vores Mindesten over faldne husarer, og ved Regimentets fødselsdag den 17. november vil vi samles sammen med din familie og lægge blomster ved Mindestenen og ære dig!

Til jer fra hold 12, der har fulgt Jacob i flyet på hans sidste rejse vil jeg sige tak, tak for hjælpen og ikke mindst tak for jeres kæmpe indsats i Afghanistan. Til jer, der fulgte Jacob på hans sidste patrulje i DAK området – tak for jeres hurtige hjælp og støtte. Vi der er her i dag ønsker jeg styrke og mod, når i returnerer til Helmand for at gøre arbejdet færdigt.

Til jer pårørende – Jacobs kæreste og store familie – I har givet Hæren det dyrebareste I havde. Alle ved regimentet følte forfærdelse og afmagt da vi modtog meldingen fra Afghanistan den 3. september. Det har været en svær tid at komme igennem – vi ved desværre af bitter erfaring, at der også venter jer en vanskelig tid forude. Derfor føler regimentet en stor forpligtigelse til fortsat at hjælpe og støtte jer på alle mulige måder - ingen opgave er for lille, ingen opgave er for stor – I er altid velkomne hos os!

 

Fra mig som Regimentschef skal der lyde en fattig tak for Jeres store offer.

Æret være Jacobs minde

___________________________________________

  

Se præst Katrine Blinkenberg’s tale herunder.

 

Præst Katrine Blinkenberg’s tale

Det er frygteligt. Ubegribelig. At vi er her nu, og at Jacob er død. I, der kendte og elskede Jacob – vi tænker på jer dag og nat.

Jacob var en helt. Det var ikke Jacobs uniform, der gjorde ham til en helt. Jacob var en helt, fordi han var Jacob. Det samme gælder alle jer, der er udsendt i Afghanistan og andre steder i verden, alle jer, der er Jacobs kammerater og kollegaer. I er uendeligt meget værd – simpelthen fordi I er jer.

Jeg læste før om Guds søn, Jesus Kristus. Han kom herned på jorden som et menneske. Derfor er intet menneskeligt fremmed for Ham. Ikke kærlighed. Og heller ikke lidelse og død. Guds søn døde, for at vi skal leve for altid... også selvom vi dør.

Han gik vejen til himlen først og gjorde den vej klar for os andre. Så Jacob – han er ikke væk. Han er gået i forvejen til himlen oven over os. Vi, der lever, må blive her, sætte vores fødder på jorden i Danmark eller under fremmede himmelstrøg – men vi er aldrig alene, for Gud går med os. Hvad kan hjælpe os lige nu? At vi rykker sammen. Taler om Jacob. Græder med hinanden og griner sammen, når vi kommer i tanke om Jacobs humor. Og så er der én ting til, der kan hjælpe. Nemlig troen på, at der findes en virkelighed et andet sted hos Gud, hvor Jacob er nu.