[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

” Knæk og bræk, pas godt på hinanden, kæmp og vind husarer!”



Mandag d. 25 JUL holdt Gardehusarregimentet udsendelsesparade for ISAF hold 12, B-kompagniet. Regimentschef oberst Tommy Paulsen holdte tale for kompagniet og startede: ” Så er kompagniet klar, så klar som I kan blive inden den store opgave i Afghanistan som skal løses det næste halve år. Vi har I øjeblikket hold 11 i Afghanistan. Det bliver således et husar kompagni I kender som I skal ned og afløse. I bliver med jeres infanterikampkøretøjer hold 12s knytnæve og tyngdeenhed hvad angår egentlige kampoperationer.”


Regimentschef oberst T M Paulsen hilser på chefen for B COY


Bravo Coy ISAF hold 12







Regimentschefen fortsatte med at fortælle at fokus har været på partnering med både Afghan National Army (ANA)  og Afghan National Police (ANP). Endvidere har hold 11 gennemført flere succesfulde operationer mod Taliban i området og dermed banet vejen for jeres opgaveløsning. Og sluttede med ordene: ” I drager således ud på en særdeles vigtig mission, der ikke kun skal sikre udviklingen i Afghanistan – I er med jeres indsats også stærkt medvirkende til at fastholde en demokratisk positiv udvikling, hvor også den vestlige verden fortsat kan leve i fred og frihed. Meget større bliver det næppe!”


Efter paraden var der reception.



ca. 400 pårørende som havde trodset regnen.