[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Gardehusarregimentet har i dag torsdag haft besøg af den engelske forsvarsattache oberstløjtnant Gordon Fortheringham. Attacheen blev vist gennem Gardehusarregimentets historie fra nutiden og bagud.

Han startede med et besøg ved I/GHR hvor OL J. Cristensen indledte med at fortælle om det aktuelle forsvarsforlig, indfoldning af kamp bataljonerne og uddannelsescyklus. Derefter var der mulighed for at se og kravle på en IKK samt at se finskyttesektionens materiel.

Næste punkt var et besøg ved Hest-eskadronen hvor PL Peter Kiel orienterede og blandt andet viste rundt i stalde, ridehus og ved saddelmageren. Slutteligt var det MJ Stig Carlsen, der i Gardehusarregimentes Historiske Samling, førte Gordan Fortheringham tilbage igennem regimentets historie.
Grunden til oberstløjtnant Gordon Fortheringham besøgte Gardehusarregimentet er at han for nyligt et tiltrådt stillingen som engelsk forsvarsattache i Danmark og derfor har en interesse i at kende regimentet, vores organisation og uddannelses struktur. Besøget havde også det formål at koordinere en eventuel deltagelse af engelske enheder i forbindelse med Regimentets 400 års dag i 2014.