Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Skrevet af MG Faxe og Christianshavn 2 DEL/LIVKMP
Tirsdag den 27. august kl. 0800 stillede 31 spændte menige fra Livkompagniets 2. deling til appel foran garage B på Gardehusarkasernen. Efter et par motiverende ord fra kaptajnen gjorde vi os klar til kamp før værnepligtens første feltøvelse. Med ladte geværer var vi nu klar til vores første overnatning i den mørke skov. Med fuld oppakning og højt humør vandrede vi ud til Snogekrogen, hvor vores oppakning blev kontrolleret. Alle ting blev taget ud af rygsækkene og vist frem, og dem der ikke havde pakket korrekt måtte løbe de 1,5km tilbage kasernen, hente tingene og løbe tilbage igen.
Derefter fulgte teori om og forevisning af et BSO, bivuakker, nærsikring og nærforsvar, hvorefter vi begav os af sted i enkeltkolonne. Efter en lille times gang blev der sagt holdt, og vi skulle lave en 360-sikring omkring befalingsmændene. Vi fik uddelegeret vores pladser, hvor vi skulle opsætte bivuak og bygge nærforsvar og nærsikring. Vi samledes derefter alle i midten for at modtage vores 5-punktsbefaling.
De næste par timer gik med at oprette BSO'et, herunder også afskærme gruppeområder, VB-område og materialeområde, samt opsætte latrin og lægge sporplan. Endelig var det ved at være aftensmadstid, og efter en grundig intro til felthygiejne fik vi lov at tage hul på vores feltrationer og nyde en gang varm mad, mens mørket brød frem. Med ny energi var det tid til en tur i mørket, og efter ca. en halv times march blev vi bedt om at sætte os i et krat i udkanten af en mark, hvor resten af kompagniet også blev samlet. Pludselig lød en stemme ude fra ingenting, som forklarede, at vi skulle til at have en mørkedemo. Det var forbløffende at finde ud af, hvor let man er at opdage i mørke, uanset om det er grundet lys eller lyd. Demoen sluttede tidligt, så der var masser af tid til en lang gåtur gruppevis gennem skoven, hvor man virkelig fik indblik i, hvor svært det er at navigere i mørke. Lettere desorienterede blev vi stoppet og informeret af vores gruppefører om, at vi nu befandt os i BSO'et. Det var lidt af et kaos at skulle finde vores nærforsvar uden at have en ide om, hvor vi befandt os eller i hvilken retning, vi skulle gå, men efter en del tumult lykkedes det for alle.
Endelig var det tid til tiltrængt søvn - for dem der ikke skulle starte på vagt vel og mærke. Natten udspillede sig forholdsvis fredeligt, bortset fra lyden af trætte menige der tumlede rundt for at finde ud til nærsikringen eller tilbage i seng. Omkring kl. 05.30 skete der dog pludselig noget. Nærsikring C fik pludselig indsigt på 2-4 mand i skoven med retning mod vores BSO og efter en hurtig beslutning fra VB blev alarm lydløs sat i gang. Der gik dog kun få minutter, før FJ overskred SILD og Nærsikring C kom i føling. Dette resulterede nu i at folk sprang ud i deres nærforsvar i undertøj, udelukkende med gevær og basis. Det tog lidt over en time, før vi fik nedkæmpet fjenden. Eftersom vores position nu var afsløret, gjaldt det om at få pakket sammen og forladt BSO'et hurtigst muligt. Vi blev ført til et midlertidigt opholdssted (ODO), hvor vi under konstant sikring fik mulighed for at proviantere og få styr på vores stumper. Vi fik besked på at pakke vores basis vandtæt. Snakken gik hurtigt på, om vi skulle gennem vand og dermed måske også igennem Tyrens Røvhul, selvom nogle dog havde hørt rygter om, at stedet var udtørret. Lige inden vi skulle af sted, blev BME'erne (sergentansøgerne) kaldt ud og kom ikke tilbage. Så skulle vi aflevere vores rygsække i en lastbil, og omkring kl. 11.30 var vi klar til at starte vores mærketur.
Med kampråb, kampgejst og vores delingsfører i front, løb vi af sted, indtil vi kom til en meget stejl skrænt, som vi tog på enden ned. Ved bunden lå 3 bårer, der hver især skulle bruges til at fragte en 80 kg tung dukke op ad en lige så stejl bakke lidt længere fremme. Ved fælles hjælp, sved og næsten tårer, lykkedes det at få ”de sårede” sikkert frem til Østerby, hvor de blev smidt ind i en varevogn. Næste opgave lød på at skulle ind i et hus gennem et vindue, som var placeret to meter over jorden. Herfra skulle vi op på første sal, to etager ned gennem huller uden brug af trapper og til sidst ud gennem et højt kældervindue. Med igennem huset fik vi lov til at medbringe 3 fyldte 25L vanddunke, men det var intet problem, slet ikke da selve Kaptajn Lind Hansen viste sit glade ansigt og opmuntrede os hele vejen igennem. Under høje kampråb fortsatte vi i løb til en mudret å og endte foran et stort, langt kloakrør. Så skulle vi alligevel igennem Tyrens Røvhul. Vi kom dog hurtigt gennem det 25m. lange rør, og med adrenalin i blodet var der ikke meget tid til at tænke på hverken klaustrofobi eller det antal timer, vi senere skulle bruge på at vedligeholde vores nu meget mudrede og våde kampuniform og udstyr. Vi fortsatte i skoven, indtil vi blev stoppet af en fyr der helt hysterisk råbte ”GAAAS”!
Næsten panisk fik vi vores gasmasker på, på trods af at vi ikke var introduceret i, hvordan det skulle gøres. De næste 500m. skulle løbes med masken på, og først da vi nåede til Nysø (mosen), var det sikkert at tage gasmasken af igen. For anden gang inden for 7 dage skulle vi gennem mosen. Med meget tunge sko og bukser, men oprejst pande, løb vi det sidste stykke op til kasernen, hvor vi efter en omgang rundt om GD'en kunne falde om, dog stadig med sikring rundt om bilen. Turen var slut, og folk var smadrede, men samtidig glade og stolte over vores fælles indsats som deling. Derefter stillede vi os op i hestesko, for at vi kunne blive spulet med en vandslange, så det værste lugtende mosemudder kunne komme af.
Da vi igen stod foran garage B, fik vi tyve min. til at løbe op til vores stuer, smide alt det våde tøj, iklæde os kedeldragt og idrætssko, og stille parat til at vedligeholde gevær og gruppemateriel, som f.eks. radio, kikkerter og sygehjælpertasker. Grundet den meget mudrede tur tog dette en del længere tid end normalt. Til appel blev alle DEL tider læst op og BTN hurtigste DEL blev udråbt. Som altid var det 2 DEL / 2 KMP.
Da vi endelig blev aftrådt, var alle enige om, at det var ”til MEGET VELFORTJENT aftenhvil.”