[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Fredag d. 31. oktober 2014 var sidste arbejdsdag på Gardehusarkasernen for major Per Gadegaard Møller. Efter mere end 40 års tro tjeneste i Hæren havde major P.G. Møller sidste arbejdsdag ved Stab/2. Brigade. Majoren har siden 1982 været tjenestegørende på Antvorskov Kaserne/Gardehusarkasernen, hvor han har bestridt et utal af stillinger herunder været meget aktiv i foreningslivet på Kasernen.



Ved sin afskedsreception sagde Per blandt andet følgende: ”De 40 år er fløjet af sted, og det har de gjort, fordi jeg har haft det godt, og jeg må sige, at forsvaret har været en fantastisk arbejdsplads, med gode kammerater, alsidig tjeneste, indendørs, udendørs, fin i tøjet, møgbeskidt og fest og farver. Det har været helt unikt, og jeg vil ikke bytte det væk for noget som helst.”
Major P.G. Møller vil fortsat komme ved Regimentet, da han fortsætter som formand i Garnisonens fiskeklub, sekretær i Husargolf og deltager i Torsdagsklubbens arrangementer.
Major P.G. Møller ønskes held og lykke i sit nye afsnit af livet som pensioneret major.