At springe ud som husar

To måneder er gået, og de ’’nye’’ værnepligtige på Gardehusarkasernen står nu, i tiende uge, overfor den helt store manddomsprøve.
For flere af de menige er Rex-turen en kulmination på flere ugers hård oplæring, som har været fyldt med disciplin, indoktrinering og lange dage. Det er samtidig en tur som igennem sin lange historie har været præget af myter, spekulationer og respekt af de mange menige som skal gennemføre den. Dette er med til at skabe den helt specielle atmosfære som alle de værnepligtige oplever søndag aften, når de går til køjs. Alle lægger sig på deres stuer, iført kampuniform; sovende halvt indover den udspilede rygsæk. Ingen af de værnepligtige er klar over hvornår, hvordan eller af hvem de skal vækkes, men de ved alle at de inden for de næste par timer går en af værnepligtens og livets helt store højdepunkter i møde.

Til alles store forundring foregik vækningen til normaltid 05:25 mandag d. 5. oktober, men herfra var der heller ingen tid at spilde. Efter vækningen skulle alle menige kontrolleres for ikke at have smuglet nogen lækkerhedsting med i sin udrustning. Rex-turen startede blødt ud med indøvelse af de forskellige situationer, som de menige skulle udsættes for senere på øvelsen, dog under mindre stressede og krævende vilkår. Her blev flere klar over vigtigheden af en god ’’karamel’’ og at kunne være stille på de rigtige tidspunkter - ikke mindst under angreb. Da indøvelsen var færdig kl. 16:30 skulle de menige til feltgudstjeneste, og herefter fortsatte de ud i mørket, nogle mere våde og sultne end andre.
 
Næste ledende tidspunkt var 06:00 tirsdag morgen, hvor kompagniet delingsvis skulle angribe kampstillinger liggende ca. 11 km fra indøvelsespladsen. I mellemtiden skulle de rødkindede soldater foretage march frem mod målet og anlægge et KFO (Klargøring før objekt) og observere på objektet gruppevis. 2. deling var færdige omkring 03:00, og kunne derefter få et par timer i posen under skiftende bevogtning af deres kammerater, som lå i KFO’ets nærsikringsposter. 04:45 blev de værnepligtige vækket og angrebet blev gennemført. Angrebet kastede nogle rodfrugter af sig, som skulle blive dagens aftensmad. Herefter eksfiltrerede delingerne væk i ly af morgenlyset gennem skoven mod Tystrup sø, hvor de skulle mødes med en agent, som kunne guide dem over søen i gummibåde. En hård og udfordrende march, som kostede blod, sved og tåre. 


 
’’Græsset er altid grønnere på den anden side’’. Et citat som flere af de hårdtpressede værnepligtige allerede havde citeret for sig selv flere gange indtil nu. Men det var først herefter udfordringen begyndte. Da mørket faldt på blev delingerne gruppevis sendt ud for at in- og eksfiltrere et område besat af fjenden. Opgaven startede ud med en kold vandpassage under nattens flotte himmel, herfra var der kun én vej frem og de menige gennemgik herefter en lang og udfordrende nat, som udfordrede alle på vilje og samarbejdsevne.
Den efterfølgende morgen bød på et pickup til den nærmeste grusgrav, hvor de menige skulle igennem den sidste udfordring – rex banen. En bane som endte ud med et reb drop, hvor man skulle anmode om tilladelse til at springe ind i livet som gardehusar. Kulminationen på værnepligten ved Gardehusarregimentet og et stort øjeblik for de fleste.