Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Lige på og hårdt!
Beretning om 3. deling på Feltøvelse II
Af Menig Utterslev II/V-GHR Livkompagniet
3. april, 2014 - Kl. 14.57
[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]
130 mand blev tirsdag morgen sendt til Jægerspris med formålet at nedkæmpe fjenden bestående af elementer af et paramilitært, københavnsk regiment, der i et oprørsk forsøg havde dannet deres gruppe med det formål at besætte Nordsjælland og Hovedstaden.
Det fornemmeste kompagni hos Gardehusarregimentet, Livkompagniet, stod i front for denne opgave. 3. deling, som var det vigtigste led i denne affære, havde fået til opgave at oprette et BSO og ligge klar til, at fjenden ville komme fra syd. De trodsede vind og vejr i et forsøg på at få gravet de perfekte skyttehuller. Timerne gik og stormen tog til, og efterfølgende begyndte soldaterne at bygge deres bivuakker.
Da natten faldt på, og alle dele af BSO’et var færdiglavet, lød befalingen fra delingsføreren: Fjenden ville slå til onsdag morgen kl. 08.00. Da befalingen var givet, trak grupperne ud til hver deres del af BSO’et, og der skulle nu holdes vagt natten over. Soldaterne var trætte, men motivationen var høj, med tanken om at de skulle beskytte deres brødre og søstre, der skulle vinde energi til slaget dagen derpå. Om morgenen sad soldaterne klar i beredskab og ventede på fjenden. Kl. 09.30 lød de første skud, og soldaterne sprang i deres skyttehuller. Projektilerne fløj til højre og venstre, og antallet af angribende infanterister tog til.
Mange fra 3. deling mistede livet eller blev hårdt sårede, men de stod fast og kæmpede en brag kamp. Hele dagen fortsatte i beredskab, hvor 3. deling løbende afviste fjendens angreb. Mørket faldt på, stilheden havde sænket sig, og det var endnu en gang tid til delingsførerens befaling. Fjenden ville igen slå til kl. 08.00 torsdag morgen. Efter det hårde slag var 3. deling trætte og udmattede, men der skulle gås patruljer for at sikre, der ikke lå infanterister på lur i mørket og forberedte et nat-angreb. Igen blev der holdt vagt natten over, og ikke megen søvn blev givet. Kl. 07.15 torsdag morgen havde 3. deling genvundet kampkraft og var nu klar til det store slag, der var forventet kl. 08.00. Kl. 07.30 lød skuddene, og uden tøven sprang mændene i deres skyttehuller.
Denne gang troppede et stort antal infanterister og kampvogne op. De svækkede soldater kæmpede en hård kamp med indstillingen om at kæmpe til sidste mand. Da slaget var ovre, og sejren var gået til Gardehusarregimentet, drog de trætte, men dog stolte soldater tilbage til Slagelse. Sejren blev fejret, og de stolte befalingsmænd kunne med sikkerhed sige, at deres soldater havde gjort et godt stykke arbejde.
130 mand blev tirsdag morgen sendt til Jægerspris med formålet at nedkæmpe fjenden bestående af elementer af et paramilitært, københavnsk regiment, der i et oprørsk forsøg havde dannet deres gruppe med det formål at besætte Nordsjælland og Hovedstaden.
Det fornemmeste kompagni hos Gardehusarregimentet, Livkompagniet, stod i front for denne opgave. 3. deling, som var det vigtigste led i denne affære, havde fået til opgave at oprette et BSO og ligge klar til, at fjenden ville komme fra syd. De trodsede vind og vejr i et forsøg på at få gravet de perfekte skyttehuller. Timerne gik og stormen tog til, og efterfølgende begyndte soldaterne at bygge deres bivuakker.
Da natten faldt på, og alle dele af BSO’et var færdiglavet, lød befalingen fra delingsføreren: Fjenden ville slå til onsdag morgen kl. 08.00. Da befalingen var givet, trak grupperne ud til hver deres del af BSO’et, og der skulle nu holdes vagt natten over. Soldaterne var trætte, men motivationen var høj, med tanken om at de skulle beskytte deres brødre og søstre, der skulle vinde energi til slaget dagen derpå. Om morgenen sad soldaterne klar i beredskab og ventede på fjenden. Kl. 09.30 lød de første skud, og soldaterne sprang i deres skyttehuller. Projektilerne fløj til højre og venstre, og antallet af angribende infanterister tog til.
Mange fra 3. deling mistede livet eller blev hårdt sårede, men de stod fast og kæmpede en brag kamp. Hele dagen fortsatte i beredskab, hvor 3. deling løbende afviste fjendens angreb. Mørket faldt på, stilheden havde sænket sig, og det var endnu en gang tid til delingsførerens befaling. Fjenden ville igen slå til kl. 08.00 torsdag morgen. Efter det hårde slag var 3. deling trætte og udmattede, men der skulle gås patruljer for at sikre, der ikke lå infanterister på lur i mørket og forberedte et nat-angreb. Igen blev der holdt vagt natten over, og ikke megen søvn blev givet. Kl. 07.15 torsdag morgen havde 3. deling genvundet kampkraft og var nu klar til det store slag, der var forventet kl. 08.00. Kl. 07.30 lød skuddene, og uden tøven sprang mændene i deres skyttehuller.
Denne gang troppede et stort antal infanterister og kampvogne op. De svækkede soldater kæmpede en hård kamp med indstillingen om at kæmpe til sidste mand. Da slaget var ovre, og sejren var gået til Gardehusarregimentet, drog de trætte, men dog stolte soldater tilbage til Slagelse. Sejren blev fejret, og de stolte befalingsmænd kunne med sikkerhed sige, at deres soldater havde gjort et godt stykke arbejde.