[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Man behøver ikke at have tilbragt flere år i hæren for at forstå, at det er et yderst traditi-onsfyldt værn, med flere riter, som skal gennemføres på alle niveauer.



Den overgangsrite, som den værnepligtige først stifter bekendtskab med, er den famøse mærketur. Det er på denne tur, at den værnepligtige for alvor bydes velkommen til sit kompagni. Den optræder i forlængelse af feltøvelse I, den første øvelse, hvor flere af de hidtil underviste færdigheder skal benyttes i deres naturlige sammenhæng. Samtidigt er det her, de meniges første nat i felten indgår - en nat, som munder ud i, at den menige bliver vækket til lyden af k-slag og måludpegninger!

Dagen derpå forsætter med et knap 6 km langt forhindringsløb. Her bliver de enkelte de-lingers holdånd, evne til at udjævne hinandens svagheder samt kollektive gåpåmod sat på prøve. Det er også her, enhver menig med vandskræk og/eller klaustrofobi vil møde sin skræk og rædsel; det er nemlig her, tyrens røvhul gør sin debut. Her ser man for alvor de menige værne om deres egne, og hjælpe dem igennem, som går i stå, for alle mand skal igennem! Turen ebber blandt andet ud i løb med gasmaske, vandpassage og andre herligheder.

 

For langt de fleste vil dette være enden på et spændende døgn i felten, deres "baptism by fire" ind i deres kompagni, samt den begivenhed, som putter kompagnimærket på deres venstre skulder. En begivenhed, der eftersigende skulle være efterfulgt af varm kakao og kage!

Dette gjaldt dog ej for dem af os, som havde udvist interesse for den grundlæggende ser-gentuddannelse, og derved frivilligt havde valgt at indgå i BME(befalingsmandsemne) udvælgelsesturen. For os var dette blot startskuddet på et ekstra fuldt døgn med strabadser og prøvelser, samt den hårdt tjente lektion, at det tager ca. 8 timer at gå en kampuniform M/84 tør.

Under BME-turen vil de individuelle BME’er bl.a. på skift indtage rollen som gruppefører, og ved hjælp af 2 cm hærkort navigere deres gruppe imellem forskellige opgaveposter.
BME’en, som lige har ført kortet, vil dernæst lægge en slagplan for løsningen af den opgave, vedkommende har ledt sin gruppe til, og det er her, at han/hun for alvor vil blive testet i sine lederskabsevner, overblik og snarrådighed. Der indgår elementer af stress, kulde, sult og søvnmangel, og det er umiddelbart kun de, som virkeligt ønsker at være der, som forbliver. Det er én ting at gå på autopilot og "overleve", men straks sværere at vise sig som leder og deltage aktivt i problemløsningen.



Morgenen derpå startede med et bagholdsangreb på en konvoj, og det var super fedt for første gang at prøve at være på det angribende hold.
BME-turen endte som den startede - vådt og koldt! Selvtillidsprøve i form af udspring fra et patruljeskib ved Korsør Flådestation, med KC/LIVKMP som første mand over rælingen. De sidste visdomsord lød på, at vi aldrig burde befale nogen til at gøre noget, vi ikke også selv ville være villige til at gøre. En passende afslutning på en hård og lærerig tur, hvor undertegnet ikke blot fik lært lidt mere om sig selv, men også fik mulighed for at blive rystet sammen med nogen fede mennesker fra de andre delinger.

Kort sagt, de hidtil fedeste døgn i min VPL!