[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Torsdag var Gardehusarregimentet vært for den kinesiske ambassades stab og deres familier i det skønne sommervejr.


 
Regimentschefen tog imod ambassadøren og bød gæsterne velkommen til Gardehusarregimentet, inden der var mulighed for at kigge nærmere på det static display, som I/GHR havde opstillet.
Her var der stor interesse for materiellet og til trods for sprogbarrieren, så var spørgelysten hel klar hos gæsterne, der nærmest emmede af nysgerrighed.

Efter at have set og talt med soldaterne fra I/GHR, gik turen videre til Hesteskadronen, hvor den kinesiske delegation blev vist rundt af fire værnepligtige fra eskadronen. De kunne bl.a. vise staldene og gallauniformen, samt opvisningsholdets indøvelse, hvilket naturligt gjorde stort indtryk.



Som afslutning overrakte regimentschefen regimentets skjold til ambassadøren, som tak for besøget. Ambassadøren takkede mange gange og udtrykte stor glæde ved at have besøgt regimentet.