[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

DMI mesterskab i Full Spektrumkriger:
Dansk Militæridrætsforbund holdt d. 22. og 23. oktober mesterskaber i militær 5-kamp på Gardehusarkasernen i Slagelse.

Tekst af PL Kreiner
Foto: Andreas Lamhauge og PL Kreiner



På en kølig torsdag morgen samles atleterne ved skydebanen, for at påbegynde to dages kampe mod hinanden og ikke mindst dem selv. Der er en let nervøsitet i luften men ellers stille indtil de første skud går mod skiverne og starter dette års danske mesterskab i militær 5-kamp.


Stævnet var åbent for civile, men det var de militære, der dominerede feltet, som spændte fra det militære landsholds medlemmer til Hesteskadronens yngste soldater. Og stik imod tidligere år, så var kvinderne bedre repræsenteret end mændene i år.


De fem discipliner der dystedes i, var de klassiske militære discipliner:
• Skydning
• Forhindringsbane
• Svømmeforhindringsbane
• Håndgranatkast
• Terrænløb

Der var 54 deltagere til start, hvoraf fire var civile. Deltagerne var fordelt på tre rækker hhv. for mænd og kvinder. Desværre måtte to udgå undervejs på grund af skader, men det blev en god oplevelse for alle.
DMIs repræsentant sluttede af med at takke Stævnelederen Per og Formanden for SLGI Christina for deres store indsats i planlægningen og gennemførelsen af stævnet.

Gardehusarregimentets chef, Oberst T. M. Paulsen, overrakte præmierne til de glade vindere, der var glade og stolte over deres præstationer.