Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Efter otte år i hæren, to udsendelser og knap to år ved Hærens Kampskole forlader oversergent Danni Månsson Gardehusarregimentet for at påbegynde civiluddannelse.
Oversergent Danni Månsson har været inde i nogle svære overvejelser i den sidste tid. Skulle han gå efter at få en langtidskontrakt i hæren eller skal han starte et nyt kapitel af sit liv og bruge sin opsparede civiluddannelse til at få en civil uddannelse, som kan hjælpe ham ud på det private arbejdsmarked.
På dette link kan du læse mere om Forsvarets Civil Uddannelse (CU)
http://veteran.forsvaret.dk/ansat/karriere/civiluddannelse/Pages/Civiluddannelse.aspx
Månsson har valgt at forlade det, som har været hans et og alt igennem otte år og starte på civiluddannelse som bygningskonstruktør.
For otte år siden efter at have afsluttet sin uddannelse som elektriker startede Månsson som værnepligtig med efterfølgende reaktionsstyrkeuddannelse og udsendelse til Irak. Efter hjemkomst fra Irak gik turen videre til sergentskole og et nyt uddannelsesforløb frem mod udsendelse til Afghanistan på ISAF 7. I stedet for endnu en tur sydpå, så tog Månsson tilbage til Sergentskolen, denne gang bare i instruktørens rolle. ”Det var fedt at være i Oksbøl og kunne give noget af alt den viden og erfaring, som jeg havde fået fra mine to udsendelse, videre til de kommende sergenter. Det flyttede mig personligt og jeg nød den frihed under ansvar som ledelsen gav til os instruktører”, fortæller Månsson. Efter knap to år i Oksbøl vendte Månsson tilbage til Gardehusarregimentet, denne gang som oversergent og en plads som næstkommanderende i en deling.
”Hvad tager du med videre fra din tid i hæren og hvad kommer du til at savne?”
Til det spørgsmål fortæller Månsson, at han synes at han har opnået et rigtigt godt menneske kendskab og kan tale med alle, høj som lav i forsvarets struktur. Men også at bevare overblikket over en opgave og uddelegere opgaver har han lært og selvfølgelig at det godt at støtte sig til en struktur, når man skal løse en opgave, hvad enten det er herhjemme eller på en mission. Udsendelserne har været med til at gøre Månsson til et større menneske med mere udsyn, fortæller han. At se de forhold som andre mennesker lever under har betydet en stor sympati og empati over for andre kulturer og mennesker.
Han fortæller, at det gode kammeratskab og sammenhold, den kammeratlige tone i kompagniet og den frihed underansvar, som han har i sit job kommer han til at savne.
”Jeg har set kammerater blive sprunget i luften og mistet lemmer, men jeg ville ikke gøre det om”
”Selv om det er uretfærdigt at nogle af kammeraterne har mistet lemmer eller endda livet, så vil jeg ikke have været min tid ved Gardehusarregimentet foruden”, fortæller Månsson. ”Det har været en god tid og de venskaber, det sammenhold og den udvikling jeg har fået, som person har været rejsen værd.”
Månsson slutter af med at konstatere, at han har været rigtig glad og stolt over at gøre tjeneste med så mange dygtige kollegaer, som hver dag tager handsken op og selv om vilkårene ikke altid er optimale, gør alt hvad de kan, for at de selv og deres kollegaer kan blive endnu bedre til deres job.
Gardehusarregimentet siger tak for indsatsen, vi har været glade for at have dig og ønsker dig held og lykke i dit nye kapitel af dit liv.