Livkompagniets Rextur 2 deling

[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Mandag aften sad nerverne helt uden på tøjet. Det sidste var blevet pakket i taskerne og de fleste lå i deres seng inden klokken var ni. Ugen forinden var rygterne gået hele ugen på hvad turen ville indeholde. Men med så mange forskellige beretninger fra diverse Rexture igennem tiden, var det nærmest umuligt at gætte sig til, hvad det var vi ville komme igennem de næste par dage.



Klokken seks var der morgenvækning og fem min. efter stod vi på tre geledder med alt udrustning, klar til at marchere til kompagnibygningerne, hvor vi blev hentet af bus og blev kørt til Vordingborg. Her blev alle vores ting gennemgået, vi gjorde klar til kamp og så var vi ellers klar til at blive sat af i øvelsesterrænet.
Selve turen startede med en gåtur- en længere en af slagsen. Allerede her begyndte de første så småt at kunne mærke vægten i rygsækken. Heldigvis var vi fra start af gode til at hjælpe hinanden og da vi lyn hurtigt havde fået omfordelt noget af vægten, var vi klar til at fortsætte hen til den første store opgave – vandpassage.



Mørket var lige faldet på da vi lå og ventede på at skulle krydse søen. Stemningen var anspændt i delingen. For de fleste af os var det rimelig grænseoverskridende bare at tænke på at skulle krydse det kolde vand, og det hjalp heller ikke på det hele, at man ca. 30 meter væk en gang imellem kunne høre et skrig eller to fra 1. deling der var i gang med at svømme over. Heldigvis gik det godt for os alle sammen og da man først kom op af vandet og fik varmt tøj på, havde man det endnu bedre end før.
Herefter fortsatte nattens opgaver. Vi fortsatte til et KFO (Klargøring før objekt). Her kunne vi lægge vores rygsække, og så kunne vi gå i gang med at løse nogle af de lidt mere taktiske opgaver så som at observere og angribe fjenden. Ved solopgang sluttede den første dag. De sidste par kilometer hen til vores ODO (overdagningsområde), hvor vi kunne hvile, havde været rigtige hårde for os alle sammen. De fleste af os gik nærmest og sov og alle kæmpede med at flytte den ene fod foran den anden. Det gjorde derfor underværker lige at få et par timer på øjet og da vi tilmed vågnede til et morgenmåltid bestående af en fisk og en kartoffel, var alle glade og (nogenlunde) friske igen.
Dagen gik med teknisk og taktisk indøvelse af aftenens opgaver, så der ikke var nogen tvivl om, hvem der skulle gøre hvad, når vi senere skulle løse disse. I løbet af dagen fik man også hvilet benene en smule. Det var virkelig rart og det hjalp rigtig meget på humøret at man fik en chance for at slappe lidt af inden det skulle gå løs igen.



Klokken 20 begyndte det at bliver mørkt igen og det var derfor tid til at komme i gang. Denne nat stod på løsning af flere taktiske opgaver, hvilket heldigvis for os betød, at vi ikke skulle gå rundt med rygsækken hele natten. Trætheden meldte sig til gengæld hurtigt og nattens reelle kamp var nok nærmere at holde sig vågen, end selve angrebet på fjenden som vi lavede. Natten sluttede i stil med sidste nat, med en eksfiltration til ODO, hvor vi kunne få et par timer på øjet.



Klokken otte startede den sidste morgen. Humøret var højt da vi vågnede, fordi vi vidste at nu var der ikke længe igen. Ikke længe efter vi var vågnet blev vi hentet af en lastbil og kørt et andet sted hen i øvelsesterrænet. Her skulle vi ud på den sidste del af turen, der var en bane af ca. en times varighed, hvor vi for alvor blev presset. Vi blev beskudt med geværer og artilleri langs ruten og krydsede mindre søer for til sidst at nå frem til den nedlagte radar ved Kulsbjerg. Her gik vi gruppevis til toppen, hvor vi til vores store glæde mødte kompagnichefen, der fortalte os at rexturen nu var slut. Vi fik vores rexmærker og et glas champagne og kunne nu kaldes os selv for husarer.