[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]



Med varslet om snestorm indfandt de mange medaljemodtagere sig på Gardehusarkasernen. Kl. 9 åbnede registreringen hvorefter der blev budt på kaffe, kage og gamle billeder på storskærm i





Teatersalen. Lidt i kl. 11 blev de sidste paradedeltagere trådt an på paradepladsen.




I blæst og frost blev estandarten ført til midten og paraden kunne gå i gang.


Regimentschefen talte til alle modtagerne og udtrykte bla. anerkendelse for de mange missioner.








De faldne blev ligeledes mindet med ét minuts stilhed. Marie Krarup (MF) talte til medaljemodtagerne som repræsentant for Forsvarsudvalget.



Efter paraden gik 2. halvleg i gang. Den bød på åbent hus ved Hesteskadronen og Historisk Samling. Cafeteriet stod klar med en "medalje-menu" og messerne leverede drikkevarer.


 
Der var rig mulighed for at møde gamle "krigskammerater" og genfortælle de gode historier. Tillykke til alle medaljemodtagerne og tak for indsatsen.