[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Datoen er den 19. august, 2016. Klokken er præcis 0900 og solen skinner fra en husarblå himmel.
V Bataljons kampråb ”Terror In Hostes” (Hvor fjende til frygt) gjalder ud over paradepladsen.
De værnepligtige ved Gardehusarregimentet, fordelt på 1 Kompagni og Livkompagniet (2 Kompagni) fra V Bataljon og yngste deling fra Hesteskadronen, står opmarcheret og  klar til at blive fremstillet for Regimentschefen for at  vise,  at de efter tre hårde uger er mere end klar til at foresætte de næste tre måneder af deres værnepligt.
Efter inspektion af enhederne, indførte regimentschefen de kommende husarer i regimentets historie og opgaver nationalt og internationalt.
Til lyden af Gardehusarregimentes Signalmarch sluttede fremstillingen.  De værnepligtige er nu klar til at fortsætte deres værnepligt, der i de næste uger byder på første feltøvelse.