[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Fredag den 26. august klokken 1000 var der chefskifte på Gardehusarkasernen.
Afgående chef, oberst, kammerherre Tommy Mikael Paulsens overdrog - efter 7 succesrige år - nøglerne til Gardehusarregimentet til ny chef, oberst Jens Ole Rossen-Jørgensen.
Med ordene ”JEG HAR KOMMANDOEN!” overtog oberst Jens Ole Rossen-Jørgensen ansvaret for Danmarks beredne, kongelige regiment.
Den nye chef startede ved Gardehusarregimentet i 1984, og har haft en alsidig karriere både nationalt og internationalt, senest som Forsvarsattaché ved ambassaden i Paris.
Den afgående Chef har gennem de seneste 7 år været et stærkt forbillede for regimentet.
Oberst, kammerherre Tommy Mikael Paulsen vil blive husket som en rigtig husar, en meget vellidt chef på alle niveauer, og især for det store arbejde med støtte til sårede og faldne husarer og deres pårørende.
Gardehusarregimentet takker for 7 fantastiske år, og ønsker regimentschefen god vind fremover i det nye job som privatsekretær for Prinsesse Benedikte. 
Regimentet byder ligeledes den nye chef velkommen i folden.
IN ACTIS ESTO VOLUCRIS