[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Chefen for jægerkorpset oberstløjtnant Michael Hyldgaard, modtog i dag på vegne af Anders Lassen Fonden, kr. 35. 000 fra Jydske Dragon Regiment. Det er Hans Kongelig Højhed Kronprins Frederik der er protektor for fonden. Anders Lassen fonden støtter soldater og deres pårørende, og regimentet har fundet, at de donationer der er givet de seneste år til soldater og pårørende er nødvendige, og at pengene går til et godt formål. Pengene er kommet ind via en støttekoncert, afholdt af Poul Krebs tidligere på året. Regimentchef Torben Lund sagde i forbindelse med donationen:

Poul Krebs henvendte sig for et stykke tid siden til Regimentet, og spurgte om vi var interesserede i et samarbejde, således der kunne laves en støttekoncert til fordel for vores soldater. En af hans bekendte havde været udsendt til Afghanistan og havde inspireret ham til at skrive sangen ”Helmand blues” og til dette initiativ. Regimentet var efter en dialog ikke i tvivl om de gode intentioner, der lå bag og startede et samarbejde op. Resultatet var, at Poul Krebs kom til Holstebro d. 2. April, og gav en støttekoncert til fordel for soldaterne. Der var mange, der bakkede op om arrangementet og støttede det gode formål. Ved billetsalget indkom der ca. 70.000 kr. En del af pengene skal bruges til at oprette en fond ved Regimentet, der blandt andet har humanitære formål”.

Oberstløjtnant Michael Hyldgaard var taknemmelig for donationen, og sagde det var dejligt, at en kunstner som Poul krebs vil give en koncert til fordel for soldater.

 

Af presseofficer

kaptajn B.S. Villsen


Se tidligere nyhed med Poul Krebs koncert: