Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Af premierløjtnant D.M. Grummesgaard
4. Mekaniserede Infanterikompagnis personel mødte velmotiverede frem til en sidste stor indsats under de hjemlige himmelstrøg inden den nært forestående udsendelse til Afghanistan. Kompagniet har utallige gange tidligere været indsat i hver en krog af Oksbøl øvelsesterræn, men denne gang var det for alvor – så alvorligt som det kan blive herhjemme. Kompagniet skulle certificeres til missionen i Afghanistan på hold 12, hvor kompagniet vil lyde navnet Charlie Company (C Coy). I perioden fra den 14. til den 24. juni havde kompagniet til opgave at opholde sig i to centrale faciliteter der skulle gøre det ud for patruljebaserne Clifton og Bridzar, som er to hovedbaser i patrol base line nordøst for Gereshk i Helmand, Afghanistan. Faciliteterne var konstrueret centralt omkring Grærup-krydset og tjente et højere formål for øvelsen da det var med udgangspunkt i disse at alle kompagniets aktiviteter skulle gennemføres. Opholdet i patruljebaserne var således en del af at skabe så realistiske rammer for øvelsen som muligt. Scenariet omkring kompagniet og dets søsterenheder var solidt bygget op, da omkring 1200 personer var involveret i øvelsen. Øvelsens forløb gjorde at enhederne havde god mulighed for at træne deres færdigheder med varierende sværhedsgrad og omfang. Øvelsen startede med tre dages delings-handlebaner, hvorefter kompagniet blev indsat som den primære operative enhed og slutteligt blev hele den danske kampgruppe indsat som helhed over et døgn. En enkelt dags repetition efter eget ønske blev lagt ind forud for de to større operationer, ellers var der en dags forberedelse at disponere over forud for operationerne. Et fornuftigt øvelsesscenarie hvor alle soldater i kompagniet og enhederne til støtte for kompagniet blev udfordret med stigende intensitet, belastning og varighed.
Kompagnichef: kaptajn A.D. Svendsen Næskommanderende: kaptajn C.B.Pedersen
Delingsfører for 3. deling pl C.Ø. Andersen
koordinerer med den britiske
rådgiver for de afghanske hærstyrker
Næstkommanderende for 2. deling –
oversergent M.A. Pedersen – holder humøret højt før en indættelse
… god inddragelse af støtteenheder i opgaveløsningen
… beslutsomhed
… og samarbejde.
Selve øvelsen sluttede praktisk den 23. juni hvor et aktivitetsstop gjorde at kompagniet og dets søsterenheder kunne tælle alt materiel op, vedligeholde, rydde op og aflevere materiel til missionsområdet. Den 24. juni blev brugt til yderligere oprydning og en afsluttende appel for den danske kampgruppe. Ledelsen i den danske kampgruppe var godt tilfredse med øvelsens udfald og kompagniet kunne med sindsro og opløftet hage forskyde tilbage til Holstebro med et meget flot resultat i bagagen. Kompagniet fik grønne anmærkninger over hele linien, hvilket er den bedste anmærkning en enhed kan få. Anmærkningerne var ledsaget af stor ros til alt personel i kompagniet og kompagniet anses som yderst slagkraftigt og professionelt.
Forsvarschef general Knud Bartels Danmarks Radio
… chefen for det afghanske 215 korps
… og en kompagnichef og en delingsfører fra den afghanske hær
Brigadechefen