[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presseofficer
kaptajn J. Toft Nielsen

Jydske Dragonregiment afholder åbent hus (Dragondag) lørdag den 7. maj 2011 i tidsrummet 1000-1600. Der vil være noget for alle aldersgrupper, og alle der har interesse for forsvaret generelt. Der er mulighed for at se og prøve noget af det materiel, som anvendes på missionen i Afghanistan.

Kampdemonstrationen vil vise hvordan regimentets enheder kan indsættes. Det er regimentets Panserbataljon som forestår kampdemonstrationen med hjælp fra Panserinfanteri-og Uddannelsebataljonen. Panser- og Uddannelsesbataljonen har i øjeblikket en kampvognsdeling med Leopard 2 og et panserinfanterikompagni i Afghanistan. I kampdemonstrationen vil der endvidere blive anvendt F-16 fly og FENNEC helikopter.

Materieldemonstrationen vil give publikum mulighed for at komme helt tæt på det materiel som bruges i kampdemonstrationen og det materiel som hærens øvrige enheder har. Der vil på materieldemonstrationen endvidere være soldater som er klar til at svare på spørgsmål som publikum måtte have. Beredskabsstyrelsen og hjemmeværnet deltager også i Dragondagen, hvorfor det vil være muligt at se, og høre nærmere om deres materiel.

Til børnene og barnlige sjæle er der mulighed for at prøve en pansret mandskabsvogn, skyde i simulator, blive ”soldat for en dag” og prøve hjemmeværnets medbragte feltforhindringsbane.

Der vil igen i år være koncert med Prinsens Musik Korps. Der er 500 pladser til rådighed i forbindelse med de to koncerter som bliver spillet i gymnastiksalen. Mød derfor op i god tid.

Regimentet håber på at alle vil få en god dag.

Download dagens program her. 

Læs om Prinsens Musikkorps her.