[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af kontaktofficer
Kaptajn B.S. Villsen

Jydske Dragonregiment afholder åbent hus (Dragondag) lørdag den 10. maj 2014. Der vil være noget for alle aldersgrupper, og alle der har interesse for forsvaret generelt. Alle i og udenfor forsvaret er meget velkomne.

2014 er også året hvor Hæren fylder 400 år. Vi vil derfor krydre dagen med særudstillinger og indslag om Hæren. Der vil være mulighed for at bese noget af det materiel, som anvendes på missionen i Afghanistan. Øvrige dele af totalforsvaret er også inviteret. 

   

Sæt derfor X i kalenderen og hold øje med hjemmesiden, hvor der vil blive lagt et program ud forud for arrangementet.