[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af Major

K. K. Madsen
Garnisonsstøtteelementet 

Lørdag den 6. september vrimlede det med besøgende på Kastellet i København og også udenfor i Churchillparken. Overalt stod Hærens tjenestegørende materiel side om side med det historiske.





Nyt og gammelt imellem hinanden. Iblandt de besøgende sås marcherende og beredne patruljer i historiske uniformer, således også et par beredne dragoner. Der blev skudt med kanoner og musketter som i de slesvigske krige, sårede blev behandlet på moderne sanitetsinstallationer og voldgraven kunne passeres på ingeniørernes panserbro såvel som på en udlagt pontonbro.

Jægerkorpset fremviste avanceret materiel og på kommandostationen var der mulighed for at møde en general. En kampvognsdeling fra 1 Kampvognseskadron medbragte og udstillede leopard 2 i to versioner.


 






8 regiments musikkorps samt musikkorpset fra Den Kongelige Livgarde stod for den musikalske underholdning.
En rigtig velbesøgt dag der blev afviklet i strålende solskin.

Læs mere på Hærens Operative Kommandoes Hjemmeside: