Værnepligtsdagbog, uge 35 2014

For nogen kunne de mange informationer godt få dagen, trods den sene start, til at føles lang. Men det var nødvendigt for os at få at vide hvordan ugen ville forløbe, hvilke prøvelser vi ville komme ud for, samt informationer om REX-turen (eller dødsdagen som tidligere værnepligtige har døbt den).

Tirsdagen startede som alle andre dage i forsvaret, med morgenrengøring og mad fra kl. 05:00-07:10, hvor vi skulle stå klar til stue eftersyn. Dernæst gik forberedelserne til FELT I i gang, med pakning af rygsække og basis.
Da klokken var lidt over kl. 10:00 var vi på vej ud af Sydporten, med sommerfugle i maven og en svag ide om de hårde dage der var os i vente.



Da klokken var omkring middag, og vi var ankommet til det skovstykke hvor vi skulle oprette vores BSO, gik alle, efter en kort instruktion og vores første 5-punktsbefaling, i gang med at grave nærforsvarshuller, adgangskontrolposter og latriner (toiletter). Det krævede meget sved og godt beskidte værnepligtige at få basen "færdig", men som vores delingsfører, premierløjtnant Bové (også kaldet 5, udenfor hegnet), samt de andre befalingsmænd sagde, så er der altid noget som kan forbedres, hvad enten det er at lave bedre sløring, eller som sergent Lassen siger, at ”lave niceness på tingene”.
Da klokken rundede 18:00 var det tid til at få vores instruktive aftensmad som bestod af vores, tidligere på dagen udleverede, feltrationer.



For nogen var dette en helt fantastisk oplevelse (mig selv der i blandt), og med små fifs fra de forskellige befalings mænd blev det hele bare mere nice.
Onsdagen begyndte med en alarmering lydløs, som vi mildest talt var utroligt dårlige til, men når man står på bunden kan det kun gå op ad. Når vi efterfølgende havde alarmeringer blev de bedre og bedre, vi kom hurtigere ud af soveposerne og ned i vores skyttehuller. For de fleste betød det også man havde mindre og mindre tøj på i nærforsvarshullerne, men det er jo også ligegyldigt når fjenden er på vej mod en.

Onsdagen fortsatte med morgenmad, som ikke var helt af samme kaliber som aftensmaden dagen før. Morgenmaden var efterfulgt af en instruktiv feltsoignering. Under denne var vi alle sammen glade for at der ikke var minus grader og sne.
Resten af onsdagen bestod af en kontrolmarch som var en gruppekonkurrence, med 9 forskellige prøver, fysiske såvel som psykiske. Der var prøver i de forskellige ting vi er blevet undervist i på kasernen og i terrænet i den første indkaldelsesmåned (fag som førstehjælp, signaltjeneste osv.) De fysiske test var blandt andet en orienteringsmarch og en felt forhindringsbane. I alle prøverne kunne hver gruppe få maksimalt 10 points, og det var alle grupperne fra vores eskadron som deltog. Det er lige værd at nævne at 2. deling fik flest points og vandt dermed kontrol marchen SAMT den meget eftertragtede "Sine".



Sine er en bjælke med tidligere vinderes logoer dekoreret på, som delingen til alle tider skal være i besiddelse af, blandt andet under appeller.
Så da vi torsdag var tilbage på kasernen var det en yderst fornøjet premierløjtnant som stod foran 2. deling til appellen, da chefen fortalte den gode nyhed. For at sætte prikken over i'et, var det også en gruppe fra 2. deling som vandt REX-turen.
En tur som torsdag, efter at blive vækket kl. 06:00 med en alarmering opbrud, var hårdere end forventet, en tur som for alle de værnepligtige ville være noget som man sent glemmer. Mange af os fik rykket grænser - mange grænser! Vi opdagede at man ikke dør af at kravle i beskidt vand, af at bære på en kasse med vægtskiver og vores rex mærker, når en fra gruppen var "såret" og vi skulle bære ham de resterende 700m. på en båre.



Vi lærte at sammenhold gør stærk, at hvis en er ved at give op, eller bliver presset til det yderst, er det vigtigt at vi er her for hinanden, og at dem med overskud på et givet tidspunkt hjælper dem med mindre oversku. Fordi alle på turen oplevede tidspunkter hvor de var presset til det yderst, hvad enten det var ved tyrens, musens eller myggens røvhul, om det var ved de forskellige søer vi skulle svømme igennem, eller i bakkerne hvor vi skulle løbe i gennemblødt tøj.
Men når det er sagt så er der ikke nogen i delingen som fortryder at de gjorde det, det var en oplevelse for livet, forhåbentligt ikke den sidste vi får sammen i den familie vi har fundet os bag hegnet på Holstebro kasserne.

Det resterende af torsdagen gik med en hyggelig grillfrokost, hvor vi alle sad side om side i appelgården og snakkede om ugen der var gået.
Efterfølgende var der vedligeholdelse af alt vores materiel, tøj og våben, hvilket ikke just var det vi havde mest lyst til, de fleste af os ville hellere ligge i vores seng og sove. Men som vi har lært, er vores udstyr ikke bedre end den person som vedligeholder det, fordi virker vores udstyr ikke, er der ikke nogen at give skylden andre end os selv.
Da vi endelig blev aftrådt, var der nogen som valgte at tage ud for at fejre at have gennemført REX-turen, og ikke mindste at vinde den, hvilket vi alle er utroligt glade for.

Fredagen startede som de andre dage på kasernen med morgenrengøring og stueeftersyn, efterfulgt af et eskadronsløb. Resten af fredagen gik med hvervningslektioner og DF-timer. Dagen blev afsluttet med en bataljonsappel, den første af slagsen, hvor Ugens Dragon, Månedens Dragon og Månedens medarbejder blev kåret.
Månedens medarbejder blev til stor fornøjelse for 2. deling sergent Lassen, en af vores befalingsmænd.
Alt i alt en fantastisk uge, med masser af smil, tårer og sved, en uge ingen af os ville glemme, en uge med erfaringer, oplevelser og et nyt syn på hvad der er hårdt.

Når jeg nævner tårer, er det fordi at vi torsdag i denne uge også skulle sige farvel til en af vores befalingsmænd, sergent Elkjær, en mand vi har utroligt stor respekt for. Han har fået job i stående styrke som signalbefalingsmand, en post han uden tvivl har gjort sig fortjent til. Vi kommer til at savne dig, og ønsker dig alt muligt held og lykke i fremtiden.

Dragon Asmild
Steen Andersen