Krigsdagbog 2 HBUESK for uge 15

Og hvilken bedre måde at starte op igen på, end en patrulje ud i ukendt terræn i Forsvinderup (FINDERUP øvelsesterræn)!

Vi startede ugen blødt ud, med en start så sent som kl. 12.00 tirsdag middag. Med en smule sommerfugle i maven over de forventede strabadser, og med tanke på de skrækhistorier man hører hist og her om hvor slem turen skulle være, og uden nogen egentlig sikkerhed om hvad turen skulle bringe, begyndte der en stille pakning af tasker og basis, samt klargøring af materiel. Det startede med en rar overraskelse, idet man kunne pakke sin hjelm ned i tasken med løftet om vi skulle gå med felthue det meste af tiden, i den ellers utrolig behagelige sommervarme der var på vej.

Vi fik en briefing fra Kaptajnen om patruljens formål, vores fjender, og hvad han håbede vi skulle opnå, og så sandt som det er sagt, kunne det føles som noget af en stor mundfuld, at skulle “snige-snige” hele turen, samt køre hele øvelsen 100 % taktisk, med frygt for at blive opdaget når man nu havde odds’ene imod sig med 3 til 1 (alle delinger var indsat mod hinanden, så der var hele tiden tre delinger der var ude efter ens egen).
Hele aftenen gik med vagt over våben og udstyr da ingen vidste, hvornår vi skulle afsted, kun at vi skulle afsted over midnat, og vi skulle nyde tiden frem til alarmeringen, da vi fik af vide at søvn ville være en mangelvare.

Kl. 04.55 kom befalingsmændene trampende ned igennem gangen og råbte, at folk skulle komme ud af posen og afsted, alting kunne som sådan kun gå for langsomt. De sidste forberedelser blev gjort, ’klar til kamp’ og folk sad op i bussen og vi kørte afsted. Bussen ramte civilt terræn på behørig afstand af Forsvinderup omkring kl. 06.30, hvorefter vi blev sat af. Gruppeførerne fik kodepunkterne til hvor vi skulle indrette vores ODO (OVERDAGNINGSOMRÅDE), vi skulle ”overdrage” og gennemføre vores patruljer herfra.

Da vi kom frem og folk mere eller mindre var skjult og på plads, blev den første patrulje sendt afsted efter de feltrationer vi skulle leve af på turen. Vi fik en ration per mand til hele turen, hvilket i sig selv ikke er ret meget når man får brændt en masse energi af, og skal til at rationere den mad der ellers normalt kun skal række til en dag.
Patruljen kunne så om noget have gået bedre, da den endte noget pludseligt med tre tilfangetagende fra vores deling, så hele ODO’et samt kode punkter og nødruter blev afsløret af fjenden. Det resulterede i en vækning af alle, så folk var klar til at rykke væk inden for få minutter for at undgå en fjendtlig kamppatrulje. Vi fik rykket hele delingen, uden at blive kompromitteret og fandt et nyt ODO, der skulle vise sig at blive en fremragende kampplads senere. Det gav den første rigtige pause, og den første mulighed for mad på hele turen, samt muligheden for at sove lidt inden nattens patruljer.

Om natten var vores opgave at gå i en overvågningslinje, hvor vi skulle ud og observere på en række veje, et stykke fra ODO’et, for at erkende fjendtlige bevægelser, samt se om vi kunne finde en god placering til et baghold på en fjendtlig patrulje. Det skulle dog aldrig komme så langt, for midt på dagen efter observationen, gik en fjendtlig patrulje lige forbi delingen. Selv samme deling var gået forbi ODO’et omkring kl. 02:00 om natten, for at se om de kunne erkende vores deling (hvilket de ikke kunne!), denne gang endte det dog i ildkamp.

Vi erkendte dem inden de havde nogen idé om hvor vi lå placeret, og selvom de bevægede sig om bag ved vores stillinger, og forsøgte at opklare imod os, endte de med at blive nedkæmpet, uden nogle tab på vores side.

Herefter måtte vi formode at vores stilling var blevet erkendt af andre, og der blev kaldt ’alarmopbrud’, hvorefter vi trak længere mod nord, op i et meget lukket terræn på den anden side af en sø, hvor vi havde fuldt udsyn over den eneste adgangsvej der var ind i skoven.

Vi blev der dog ikke længe, da der gik knap to timer før vi fik indsigt på fjenden på den anden side af søen, og på trods af at fjenden ikke gjorde nogle umiddelbare manøvrer der indikerede at vi var erkendt, besluttede patruljeføreren at vi måtte rykke længere nordvest, ind i skoven hvor vi var tættere på vores pickup hjem til kasernen!
Fredag morgen, ca. kl. 04:45 begyndte turen hen mod pickup, og tanken om et dejligt bad og noget ordentlig mad pressede efterhånden rimelig godt på. Uden de store tanker om at vi endnu ikke havde haft vores vandpassage på turen, sad vi op i bussen, og kørte mod Holstebro øvelsesterræn.

Vi måtte dog hurtigt erkende at den sidste ”gåtur” i vores eget øvelsesterræn, hvor vi skulle gennemføre vandpassage i øvelsesterrænet, skulle ende med en noget længere rute end håbet.

Vi blev sat af i den sydligste del af terrænet, hvor meldingen lød; "der er 8 km i fugleflugt ind til kasernen, det er de sidste I mangler svende"!

Det blev en lang våd tur, da vandpassagen lå inden for de første 200 meter af turen, og da vi er sejere end de fleste, tog vi turen igennem vandet i fuld kampuniform og løbesko, i stedet for at klæde om til regntøj, og dermed tabe tid på marchen. Så med våd uniform,

fortsatte turen, med forskellige strabadser på vejen, der alle er et led i den næste SINE konkurrence (Eskadronens interne konkurrence - vinderne får æren af SINE, en tung træpind, man skal dekorere efter den vindenes delings fantasi). Der var pres på, da vi er forsvarende vindere, og har tænkt os at beholde SINE.

Opgavemarchen bestod blandt andet i at kravle over en lastbil på tid, fylde vandtønder for at løbe med dem, samt gennemføre en førstehjælpshandlebane.