[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af kontakt- og presseofficer
Kaptajn B. S. Villsen 

Antallet af besøgende afhænger af vejret.
Der er altid nervøsitet op til en dag hvor ”Åbent hus” arrangementet skal foregå. Planlægningen har været i gang siden januar måned, og uanset hvor detaljeret planlægningen er, så er vejret en stor faktor i forhold til, hvor mange mennesker der møder op. Det regnede en del i løbet af dagen. Alligevel valgte rigtig mange mennesker fra hele oplandet, at besøge årets ”åbent hus” arrangement på Dragonkasernen. En del kommende værnepligtige til uddannelsesbataljonen var også mødt op for at se deres kommende arbejdsplads. Vi er stolte over den store interesse, og håber alle havde en god dag trods vejret.

Maleri af den anerkendte kunstner Mathilde Fenger afsløret.
Der var fernisering i officersmessen. Et maleri indkøbt af Holstebro Garnisons Officersforening skulle afsløres. Det er den anerkendte kunstner Mathilde Fenger der på bestilling har malet et nutidigt krigsscenarie. Billedet kaldes ”Dragoner i ørkenen”, og er kunstnerens fortolkning af et scenarie fra Afghanistan, fortalte formanden for officersforeningen oberstløjtnant A.B. Olesen i sin tale inden afsløringen. Billedet blev afsløret af regimentschef oberst B.H. Jensen, og projektofficer kaptajn B.S. Villsen. 2. viceborgmester Anders G. Jacobsen rundede ferniseringen af med byens tale til regimentet, inden maleriet kunne beses af de indbudte gæster.

   
   
   
   
   
           
Billeder af informatikassistent Alex K. Petersen

Link til artikel i Dagbladet - Holstebro