Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
4/II i Kosovo
3. Deling fra 4/II/JDR har netop nu bevogtnings opgaven i Kosovo som hold 35B. De er en del af Kosovo Force (KFOR).
Af M. K. OKS 3. DEL 4/II/JDR
Denne november var det endnu en gang tid til, at et nyt hold måtte påtage sig kåben som KFOR bevogtningsdeling for Camp Marechal de Lattre de Tassigny (CMLT). De frejdige svende der stod for tur var JDR’s 4 KMP 3. Deling, der med høj pande og masser af gåpåmod, overtog opgaven fra de velkendte ansigter af deres kollegaer fra kompagniets 1. Deling.
Gensyn, afsked og en ny opgave
Selvom at delingen var velforberedte og informerede, var det stadig med spænding i sindet, at de drog afsted mod det lille land der skulle være deres hjem de næste 3 måneder.Førere som menig så alle frem til at udføre den opgave de havde trænet til så målrettet den sidste tid. Alle var klar til at påbegynde, hvad der for mange var den første, mission, en længe ventet en af slagsen for 4 KMP.
Ved ankomsten til CMLT, blev delingen mødt af ansigter der havde været lagt i baghovedet de sidste 3 måneder. Disse tilhørte Kompagniets første deling, der professionelt og meget tilfredsstillende, som man jo siger, havde løst opgaven siden august. Gensynet var glædeligt, dog må det siges at den afgående deling formentlig tog mest del i denne glæde, nok særligt fordi at deres kollegaers ankomst betød at turen nu snarest gik hjemad.
Dog skulle der ikke skæres hjørner på nogen måde, og det blev der ikke. Under overdragelsesperioden, udvekslede de to delinger masser af erfaringer. Og den tillid der er blandt et kompagnis soldater, gjorde at intet råd var for småt, intet spørgsmål unødvendigt. Alle sten blev vendt med en vanlig og sober tilgang, indtil man havde styr på alt. 3. deling overtog ansvaret ved en ceremoni og 1. deling var herfra klar til at tage hjem.
Vagt, QRF, fri, vagt, QRF, fri...
Som den første uge forsvandt i overdragelsen, var delingen ganske hurtigt faldet ind i deres nye hverdag. Som de var blevet fortalt, så fandtes der kun tre dage i KFOR missionen; VAGT, QRF, og vagtfri. Vagtdagen hvor man skal tidligt op og i gang. Den begynder altid med 30 minutters løb og herefter går turen med vagten for at være klar til opgaveløsningen. QRF er dagen hvor arbejdet stadig skal passes. Den består af patruljer og holde vagt ved lejrens ammunitionsområde.Vagtfri, hvor man sover længe og slapper af, men alligevel må passe sin sengetid og klargøring da vagtdagen er lige om hjørnet. vagtfridagen, hvor man ikke har fri, men der ofte er opgaver der skal løftes på et mere praktisk niveau. Disse dage er selvfølgelig en del af en normal arbejdsuge, men i KFOR er disse din arbejdsuge – mandag til søndag, uden undtagelse.
Med denne nye hverdag, gik der ikke længe før 3. deling overgik fra varsomme og forsigtige skridt, til stolt at marchere fremad med morgendagen for øje. Som opgaven blev mere og mere vanlig, blev løsningen bedre, på trods af at delingen mødte sin omgang af kontraordrer efter overdragelsen.
"Hva' nu hvis?"
Da delingen havde fundet sig nogenlunde til rette, runger der en dag ”QRF IVÆRKSÆT” over det danske område. I et splitsekund stopper alt, og øjeblikket efter er alt i bevægelse. Der går ikke lang tid før der står 14 kampklare soldater, førerne får instruks og GD 270 motorerne brummer i baggrunden. 30 minutter senere er den mistænkelige person, som var iværksættelsesgrundlaget, tilbageholdt på en sikker og forsvarlig måde.
Delingen havde løst deres opgave, og på trods af at dette blot var en øvelse, var der blevet handlet med målrettethed og viljestyrke på samme måde som hvis det havde været et virkeligt scenarie. Dette havde ikke været den første øvelse og det blev ikke den sidste. Der var mange standarder der skulle testes og presses, men delingen tog dem alle med oprejst pande og masser af gejst. Selvom at øvelserne kører med jævne mellemrum, så har delingen bevist at de kan, og disse derfor går langsomt fra at være udførelse af skuffeløsningerne, til mere koordinationsintense øvelser med de andre nationers beredskaber.
Privilegier og arrangementer
Efter delingen på fineste vis havde vist at de kunne opretholde deres beredskab gentagne gange, blev de sluppet fri og nu er der rig mulighed for at besøge de andre lejre hernede på vagtfri dage. Dette betyder at de to store lejre i Kosovo ofte bliver frekventeret af danske CMLT soldater, der er på opdagelse på deres vagtfri dag. Diverse muligheder for underholdning bliver udforsket, og generelt er ønsket om en smule frisk luft fra den samme lejr en drivende faktor for udflugterne. Men det er ikke blot uden for lejren at delingen udforsker. Diverse arrangementer bliver afholdt både internt og af diverse nationer.
Polen holdte for eksempel i anledning af deres nationaldag flere konkurrencer, blandt andet i volleyball og løb, hvor danskerne deltog. Selvfølgelig kun med formålet at stjæle polakkernes medaljer fra dem, en mission delingen gennemførte med største succes. Med en 1. og 3. plads for herreløb, en 2. plads for dame, og en 3. plads i volley turneringen, vidste delingen at de var der for at vinde. Så sent som i skrivende stund deltager delingen i et amerikansk fodboldspil, selvfølgelig arrangeret af amerikanerne selv, og der har delingen endnu engang tænkt sig at kæmpe med næb og klør for endnu en sejr.
Delingsførerens rubrik
Alt I alt går det godt for den danske deling i KFOR 35B og selvom alt stadig er nyt og spændende, så byder hjemveen sig nok i nærmeste fremtid. Men mon ikke delingen også får den ned med nakken.
3. deling - ankommet til Kosovo
KFOR Hold 35A overdrager til KFOR hold 35B
Intern turnering i bordtennis