"Krigsdagbog" uge 1 for 2 HBUESK Hold AUG 2016

1. August 2016 startede over 100 forventningsfulde unge værnepligtige i 2. eskadron på Dragonkasernen. Vi fik udleveret støvler, tøj, oppakning og en masse stumper vi endnu ikke vidste hvad skulle anvendes til.
10. august, 2016 - Kl. 13.10
[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af: 2 HBUESK Menig Erritsø

Vi fik en seng, et skab og nye værelseskammerater. I en skøn sammenblanding af både dreng og piger skulle vi lære hinanden at kende, blive enige om regler på værelset og andre relevante ting. 

Med øredøvende smækken med dørene, blev vi vækket tirsdag morgen på et ugudeligt tidspunkt, med tonerne fra Status Quo "in the army now". Forvirret skramlede vi os ud på gangen, og en ny dag var påbegyndt.  

 

Vi lærte om civile rettigheder og mange andre spændende ting, såsom begrebet "skæg-ansøgning", mens vi kæmpede for at holde øjnene åbne i det mørke auditorium.  Hvis ikke man kunne, måtte man stille sig op ved væggen, lærte vi.

Vores overordnede brugte mange fine forkortelser.  

Vi løb vores første tur i silende regn, oksede rundt og lærte om kampvogne. Vi måtte erfare, at vores sergenters definition af "let løb", muligvis var lidt anderledes end vores egen.

På 3. dagen fik vi vores geværer i hånden for første gang, M95 til de fleste, M96 til dem med korte arme. Stolte, ivrige og glade flagrede vi med dem. Ængstelige sergenter rettede os igen og igen, så vi ikke fik peget piberne på hverken dem eller vores kammerater.

Vi lærte at skille det ad og samle det igen. Nogenlunde i hvert fald. 

Dagen efter forløb med mere undervisning, efter vores første rengøring helt uden voksen opsyn.

Undervisningen forsatte med funktionsfejl på gevær og ladningsteknikker. "FEJL-FEJL" rungede det igennem vores pavillion, "KLAR-KLAR" gentog klangen kort tid efter. Vi lærte at efterse vores gevær, fordi vores listige sergenter kunne lide at gemme eksercer patroner (patron attrapper) i vores geværer mens vi havde pause.

Så småt var vi ved at lære hvad KDO, KT, PO, BMA, GVR og SKYPER betød, og vi synes faktisk næsten vi havde fortjent at blive aftrådt tideligere end de andre aftner. Så da det var tid til at træde af klokken 19.30, var vi næsten forventningsfulde.

Vi har haft fem dage med mindre søvn end vi plejer, ømme fødder og skidt under neglene. 

Vi har lært at rettelser af ens fremtræden foran hele delingen ikke er en dårlig ting, men en ting vi alle lærer af. Vi har lært at ikke én er færdig, før alle er færdige.

Vi er lige begyndt at blive soldater, og her er man ikke klar, før alle er klar.  

En ting er sikkert.

We're in the army now.