[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Skrevet af Dragon Asmild

Mandag var nemlig startskuddet til Felt II som skulle afsluttes med den kendte Rex-tur.

Vi startede med, at blive fragtet til Finderup øvelsesterræn hvor ugens strabadser skulle udfolde sig.
Da vi blev sat af, var vi alle spændte på, hvad der nu skulle foregå. Vi blev bedt om at tage grejer på, da vi skulle ud og indtage vores kommende BSO.  Vi gik et godt stykke, og kom så til det der skulle være 2. Delings BSO, et BSO som ved første øjekast, langtfra var en drøm. Det var nærmest et umuligt område; det var tæt bevokset og der var rødder alle de steder vi satte et spadestik, men det skulle vise sig at være det helt rigtige sted at slå sig ned.

Den første nat oprandt og vi frygtede alle, at de dygtige BMA’er skulle finde os som i et led af deres patrulje, men over natten kom der ingen alarmer til vores held - vores område må have været svært at finde og de må have tænkt som os, at det ville være umuligt at lave BSO i.

Tirsdag blev brugt på introduktion og udarbejdning af defensive kamphandlinger, altså skyttehuller. Så det ene skyttehul vi dagen forinden havde lavet til hver hvor nærsikring, skulle nu laves til hver geværpar.
Så dagen tirsdag blev brugt på at grave huller, og det vil for nogle lyde kedeligt, men imens gravningen stod på, lærte vi hinanden bedre at kende. Hen på eftermiddagen fik vi besøg af en feltpræst. Det var et spændende besøg som gav stof til eftertanke.
Natten til onsdag kom tættere på, og nogle fra delingen skulle ud på patrulje, imens vi andre endnu engang frygtede at ALARM OPBRUD ville blive til en realitet. Men patruljen gik fint og endnu engang blev ALARM OPBRUD holdt i bero.
Onsdag skulle vi lære at kæmpe fra vores skyttehuller. Kl. 0900 ville de første fjender begynde af trænge ind i terrænet og der skulle vi også stå klar.
Det første hold fjender blev nedkæmpet og vi stod stolte i vores huller og jublede inden i, og dertil kom der også ros fra diverse ”høje” mænd, som havde observeret vores kamp.

Vi havde derefter tid til at udbedre vores kampstillinger, for så at stå klar til en ny fjende som ville ankomme omkring kl. 15:15.

Denne kamp gik knap så godt. Vi vandt dog med et større mandsskabstab hvis(hvis altså det var sket rigtigt).
Efter kampen skulle hullerne lukkes til igen og vi skulle tilbage til vores sidste nat i vores kære BSO.
Vi nåede at få et par timer på øjet inden der blev kaldt på ALARM LYDLØS og derefter ALARM OPBRUD, grejerne blev pakket og hullerne blev lukket og så gik turen mod Karup å.

Turen til Karup var små 20 km lang, men den var overkommelig fordi vi kunne begynde at se en ende på turen og kl. 3 om natten så alle kun frem til REX-turen dog med et lille via. Punkt i Karup.
Kl. 7 begyndte vandpassagen i Karup å og alle kunne godt mærke at den rigtige sommer for længst var væk.
Efter vandpassagen gik turen mod vores eget øvelsesterræn hvor den enelige dragonprøve skulle stå.
Vi startede med at gå en lang tur i terrænet med vores 4 kasser som indeholdte REX-mærkerne og dertil kom der også nogle udfordringer i form af nogle landminer som skulle løftes og endnu en vandpassage der skulle nedkæmpes. Inden vi kunne starte på REX-banen skulle vi afsluttende gå et godt stykke med vores ikke så velkendte CBRN-maske. Det blev for nogle rigtig hårdt og for nogle blot en ekstra udfordring.
Derefter skulle REX-banen stå for skud. Små 3 km med vand, bakker, masser af kampgejst, og for nogle var der også nederlag, men det var for alle en kæmpe oplevelse som vi sent vil glemme. Vi løb ind i gennem sydporten sjaskvåde, men utrolige stolte. Da var det eneste vi havde i hovedet, det REX-mærke som ville komme til at pynte på vores tjenesteuniform.
Chefen overrakte os vores velfortjente Rex-mærker og sjældent har stolthed kunne overskygge ens træthed så meget.
Nu er vi ikke længere bare dumme og uvidende menige, men i stedet er vi dumme og uvidende menige med et REX-mærke som viser at vi har potentiale.