[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presse og informationsofficer
kaptajn B.S. Villsen

En soldat skal ikke blot kunne overleve længere tid i naturen. En soldat skal også kunne opbygge kampkraften uanset naturens luner. Det var netop temaet i denne her uge, hvor rekrutterne for første gang var på feltøvelse, og hvor de skulle oprette og opholde sig i et beredskabsområde (BSO). En grundlæggende og vigtig disciplin alle soldater bliver uddannet i. Når soldater ikke er indsat i kamp, opholder de sig i BSO sammen med enheden, og gør klar til en ny opgave. Indretningen af BSO sker efter bestemte principper, og skal tilgodese at soldaterne ikke overraskes af en fjende, men også at der er mulighed for at vedligeholde, hvile og sove.


Der gives instrukser til de værnepligtige - i forgrunden graver en ihærdig soldat.


Værnepligtig graver skyttehul.


To værnepligtige genopbygger kampkraften.


Der bygges bivuak.

Foto af Tina G. Anker