[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presse og informationsofficer
kaptajn B.S. Villsen 

Ved en sammenkomst på Dragonkasernen i dag, blev de to kampvognsbesætninger som i sidste uge vandt den internationale kampvognskonkurrence i Canada hyldet. Det var regimentschef oberst B.H. Jensen som var vært, og han blev støttet af Vicechef for Hærstaben oberst K.R.J. Christensen. 

”Vi er stolte af jer” sagde oberst B.H. Jensen. ”I har skabt respekt om de danske kampvogne og deres mandskab, og sat os på verdenskortet”.  

De to besætninger fra henholdsvis 2.deling i Niels Kjeldsen Eskadronen, og 3. deling i 2. kampvognseskadron modtog regimentschefens ”coin” for deres fortræffelige indsats.

 

Regimentschef oberst B.H. Jensen taler til vinderene af kampvognskonkurrencen.


Vicechef for Hærstaben oberst K.R.J. Christensen og regimentschef oberst B.H. Jensen fotograferet sammen med de to kampvognsbesætninger.