[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af Presseofficer
kaptajn B.S. Villsen

Stor interesse og større end nogensinde

Nordic Tank Challenge (NTC) er en forholdsvis ny international kampvognskonkurrence, som startede i det små for fire år siden. Formålet er at finde den bedste kampvognsbesætning, og der dystes over flere dage. Siden starten for fire år siden, er interessen blevet større og større blandt kampvognsfolket verden over. Antallet af deltagerlande er i år på 10 udenlandske besætninger fordelt på 5 nationer.

Royalt besøg

Det er ikke kun udenlandske kampvognsbesætninger fra nær og fjern der er blevet interesseret i Nordic Tank Challenge (NTC). H.K.H. Prins Joachim kommer på besøg, hvilket vi er glade for. Prinsen deltog også sidste år, hvor han fulgte de indledende discipliner. I år vil Prinsen følge finalen. I forbindelse med besøget vil H.K.H. Prins Joachim få en briefing af panserbataljonen om NTC, og se skarpskydningen (finalen) som foregår i Oksbøl.

Titlen skal forsvares

Sidste år tog Dragonerne både 1. og 2. pladsen. En stor succes. Om det er muligt i år må tiden vise. I hvert fald kæmpes der mod meget stærke nationer, som har en lang kampvognstradition.

Vi følger konkurrencen tæt, og der vil dagligt komme nyt fra NTC på regimentets facebook side. Der oprettes et billede galleri som opdateres hver dag.

Held og lykke Dragoner.


Skift af vejhjul på kampvogn


Skydning med håndvåben under kørsel med kampvogn


Skarpskydning i øvelsesterrænet Oksbøl