Kosovo: Nyhedsbrev fra dragonerne på hold 35b

[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af OKS M.K.

Januar, først på året, sidst i missionen

Så kom den, den vigtigste måned på hele missionen, den sidste af dem. Delingen har længe set frem til at vi kunne tælle uger, frem for måneder og nu rammer vi snart punktet, hvor dagene kan tælles på en hånd. En hændelse som vi længselsfuldt har set frem til siden vi kom herned.

Og selvom missionen selvfølgelig stadig er i fokus, ser vi frem til at komme hjem. Jeg personligt glæder mig til at se min hustru og søn, samt den dejlige milde danske vinter. Og da der har konsekvent været to cifrede minusgrader i den sidste måned, kan jeg forestille mig at jeg ikke er den eneste der savner Danmarks våde vintervejr.

Danconmarch

Vi kan ligeså godt indse det, der er en ting der har domineret januar: Dancon March.
Selvom grupperne selv havde gennemført marchen da jeg skrev den sidste artikel, gemte jeg dette segment til denne omgang. Af den simple grund at det er en opgave der har slugt utrolig meget tid.
Delingen gennemførte naturligvis den lange på 40 km, og selvom vi var det Kosovo albanske højland uvant, er 40 km stadig 40 km og absolut en mulig distance.

Vi forsøgte første gang at afholde det den 8. januar. Men grundet ”dårligt” vejr jf. nogle med store stjerner, som har lidt mere at sige end os 30 danskere, måtte vi udskyde marchen.

Anden gang vi forsøgte var den 15. på den originale restant dag. Denne gang blev det dog en succes, og med mere en 600 deltagere var delingens grundige forarbejde godt lagt ud.
Den 22. afholdte vi så endelig restant marchen. Her gik de sidste 300 stykker deres distance, og vi i delingen kunne som dagen gik på helt pakke sammen. Dette var et super arrangement som tiltrak mere en 900 personer fra 20 forskellige lande. Det var både for at teste soldaternes fysiske formåen men også en mulighed for at skabe internationale relationer. Selvom det ikke var os der havde marcheret, var vi stadig trætte. Der skal gøres meget under afholdelsen af et sådant arrangement, og godt nok var vi ikke dem der gik sjovt, men når hovedet ramte puden var det med samme tilfredshed i kroppen. Endnu en opgave var i hus, og vi var tættere på flyveren hjemad.



Fodboldturnering

Amerikanerne havde inviteret alle 12 nationer til en fodbold turnering i CMLT. 3. deling fra ruder 4 deltog selvfølgelig stolt med dannebrog og vikingehjelme. Dog måtte vi se os slået af polakkerne da de scorede til 3-2 i overtiden. Endnu engang satte polakkerne en stopper for at nå første pladsen.



Skydebane, hvorfor ikke?

Nogle gange skal man bare skyde lidt for at holde ens evner ved lige. Og nogle gange lærer man endda også noget nyt.
Som for eksempel lærte jeg at uanset hvor meget tøj man har på, er det dybest set irrelevant hvis du står en 2-3 timer i 20-40 cm sne.
Som man måske kunne læse sig til i den tidligere paragraf var det måske ikke den mest uddannelses intense skydebanedag vi havde. Men på dette punkt i missionen var målet nok også mere vedligeholdelse af niveau og en del moralsk motivering. Skydeprogrammet var fantastisk, og det kan gøre en banal og utrolig kold dag på skydebanen, til en moralsk optur. Specielt fordi træfningen var sublim ved alle i delingen – Vi kan stadig til et niveau der er højere end de flestes!



Flyttetid, den sidste tid

I denne uge flyttede de første fra deres, i hvert fald for de sidste 2 ½ måned, hjem, over i de såkaldte ”transit rooms” og derved satte vi kryds ved en af de sidste opgaver. Og selvom vi ikke alle er flyttet til vores midlertidige bopæl endnu, går der ikke mange døgn før alle er ude.

Hvilket selvfølgelig resulterer i en helvedes masse rengøring, så det har delingen masser af erfaring med til når de kommer hjem. Og det bliver nok tiltrængt, da der nok er et par husstande der har stået tomme længe nok.



Delingsførerens rubrik

Delingen har gennem den sidste tid lagt hjerte og sjæl i missionen, og alle de dertil hørende opgaver. De har løst opgaven til et særdeles tilfredsstillende niveau, men nu længes de hjemad, og selvom dagen er lige om hjørnet er det med længsel i sind, at vi ser fremad og er klar til endnu en opgave, denne gang i gode gamle Danmark.

Vi har modtaget vores afløsere, og vi er ved at give dem den bedst mulige overdragelse, således at Danmark endnu engang kan løse opgaven til et niveau der er langt højere end de fleste af vores allierede. Selvom slutningen er ved at være om hjørnet slapper delingen ikke af. Vi har været 110 % inde i opgaven fra dag ét, og sådan forbliver det til vi sidder i flyveren på vej hjem – der bliver ikke sprunget over hvor gærdet er lavest.

Det har været en spændende og lærerig tid for delingen, men vi glæder os til at genopbygge kampkraft for at være klar til ny uddannelse og ny opgave.