[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presse og informationsofficer
Kaptajn B.S. Villsen

I dag fik Nordic Tank Challenge konkurrencen kongeligt besøg. H.K.H. Prins Joachim ankom til Oksbøl lejren i formiddags, hvor han blev modtaget af en mindre delegation med panserbataljonens chef oberstløjtnant (OL) T. Fogh i spidsen.

H.K.H. Prins Joachim havde afsat dagen til at følge finalen i Nordic Tank Challenge. Prins Joachim besøgte også konkurrencen sidste år, men her var det de indledende runder som prinsen fulgte. Prins Joachim som selv er uddannet på kampvogn, har vist stor interesse for den internationale kampvognskonkurrence.

”Det betyder meget, at prinsen interesserer sig for konkurrencen og kampvognsvåbenet”, fortæller OL T. Fogh og fortsætter, ”Vi er glade for at kunne vise vores færdigheder, og samtidig give Prins Joachim muligheden for, at følge de bedste af de bedste her i finalen”.

Læs også artiklen (kan danskerne nå til tops igen?)

CV Prins Joachim


H.K.H. Prins Joachim og chef for panserbataljonen oberstløjtnant T. Fogh


Skydning fra kampvogn ved finalen i Oksbøl