[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

To besætninger - i alt otte mand - fra Jydske Dragonregiment i Holstebro deltog i uge 39 i den canadiske kampvognskonkurrence Worthington Challenge 2017. Besætningerne opnåede en førsteplads i konkurrencen og slog dermed værtsnationen Canada samt de øvrige konkurrencedeltagere fra USA, Polen og Chile. De to danske besætninger var de bedste blandt i alt 16 deltagende besætninger.

Besætningerne dystede i kampvognsspecifikke discipliner og mere soldaterspecifikke dispipliner som skydning, navigation og forhindringsbane.

Det er tredje år i træk Jydske Dragonregiment deltager i Worthington Challenge. I 2015 opnåede Dragonerne sølv. I 2016 og 2017 guld. Ydermere deltog en deling fra Jydske Dragonregiment i 2016 i kampvognskonkurrencen Strong European Tank Challenge i Tyskland. Besætningen opnåede en andenplads. De sidste års resultater vidner om Dragonernes fagligt høje niveau, der overgår større kampvognsnationer. Dette blev også bevist under dette års Nordic Tank Challenge, hvor Dragonerne satte sig på 1. - 10. pladsen. I konkurrencen deltog besætninger fra USA, Canada, Tyskland, Norge og Sverige.

Til redaktionen

Kontaktperson er presse- og informationsofficer, premierløjtnant Max Veltzé, tlf. 7282 4521 eller mail: jdr-gse10@mil.dk.