[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presse- og informationsofficer

Kaptajn M. Veltzé


Jydske Dragonregiments Veteranpanserforening (JDRVP) deltog i den første weekend i februar i ”Life On Wheels” Motorshow i Messecenter Herning med to af foreningens køretøjer. Der var tale om to bjærgningsvogne, bjærgningsvogn M-578 og Leopard 1 Bergepanzer. Foreningens stand var et stort tilløbsstykke og showet tiltrak op mod 20.000 besøgende i alle aldre.

Begge bjærgningskøretøjer er sendt på pension og vedligeholdes af veteranpanserforeningen, der holder til på Dyrby Vestergaard i nærheden af Dragonkasernen. Leopard 1 Bergepanzer var udsendt til Afghanistan som støtte til bl.a. de danske kampvogne i Helmandprovinsen.

De to bjærgningsvogne kan ses eller genses lørdag den 26. maj kl. 08:00 til 16:00 på Dragonkasernen i Holstebro, når Jydske Dragonregiment afholder Åbent Hus. Udover Jydske Dragonregiments Veteranpanserforening deltager enheder fra Jydske Dragonregiment, det øvrige totalforsvar samt klubber og foreninger fra Holstebro og opland. Der er lagt op til en hyggelig familiedag med input til alle aldre.







Billeder

Oversergent R. Munkholm.

Link til: Jydske Dragonregiments Veteranpanserforening