”Det kan godt tage lidt tid at lande, men giv det tid og læg kræfter i det.”

[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Det er ikke kun hårdt at sige farvel til soldaten, ej heller kun mens soldaten er væk. Det kan også være hårdt at få dem hjem igen. Når hverdagen skal passes. Når noget der er ordinært bliver ekstraordinært, fordi man har sin soldat hjemme igen. Det kan være bittersødt. Men sødmen blomstrede i dag – soldaterne skulle have deres medaljer. En overgang fra dem der var ude til dem der er hjemme.

Regimentschefen for Jydske Dragonregiment, oberst Anders Poulsen startede sin tale med adressere de pårørende, og sagde at det havde været nogle lange måneder, og at han håbede at soldaterne har været gode til at holde kontakten hjem til. ”Det er dejligt for os alle sammen, at have jer godt hjemme igen. Det giver ro.” Obersten kunne ligeledes fremhæve at de seks måneder (+) soldater og pårørende har givet af tid og familieliv, har bidraget til en vigtig del af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han sagde også om det at komme hjem: ”Det kan godt tage lidt tid at lande, men giv det tid og læg kræfter i det.”

Oberst Keld Christensen, næstkommanderende i Hærkommandoen startede sin tale med at tale til de baltiske soldater i paraden: ”For many years the Estonian, Latvian, Lithuanian and Danish army have been close friends.[…] Despite the situation in the Baltic area, our Latvian, Estonian and Lithuanian brothers stand together with Danish soldiers and trainers in support of the Iraqi government. All with the purpose of bringing peace and stability to Iraq in the fight against Da’esh”. Og obersten fortsatte på dansk om missionen: “På godt jydsk: jeg ved godt, at den ikke altid opfattes som lige så spændende som vores tidligere missioner, og at der er tegn på, at missionen er ved at ebbe ud. Det er i sådanne missioner, at professionalismen skal stå sin prøve – at opgaven bliver udført med kvalitet, også selvom opgaven nærmer sig sin afslutning. Den prøve har I bestået. […] Hæren har brug for jer og jeg håber I har brug for Hæren. Den viden og de færdigheder missionerne har bibragt jer, skal I tage med til tjenesten herhjemme. I kan bære uniformen med stolthed og være stolte ambassadører for vores Hær – endnu engang velkommen hjem”.   

Følgende kunne oberst Christensen tilkende korporal M. A. Ejstrud og korporal A. T. Dinesen (in absentia) Forsvarets Påskyndelse for Ekstraordinær Indsats.

For ”den 7. juli 2019 at have reddet livet på en irakisk soldat. Han har bevist sine soldatermæssige færdigheder, særligt førstehjælp, i en situation hvor der var stort behov. Hans indsats har medvirket til at forstærke et billede af danske soldater, forsvaret, danskerne og Danmark, der i forvejen eksisterer på Al Asad Airbase nemlig; at danske soldater er kompetente dedikerede og hjælpsomme. […] For sin indsats meddeles han Forsvarets Påskyndelse for Ekstraordinær Indsats”.

Medlem af Folketinget fra Socialdemokratiet Annette Lind, der er medlem af både Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, og Udenrigspolitisk Nævn, sagde blandt andet til soldaterne: ”Det er en helt særlig tradition, at vi som Folketingmedlemmer, kommer for at vise vores respekt inden I bliver udsendt, og for at være med til at hylde jer når I kommer hjem. Det er os i Folketinget der har besluttet at I skulle udsendes med den risiko der følger med, og jeg har derfor glæder mig meget til at tage imod jer igen på dagen i dag. […] jeg ønsker i dag at vise jer at vi følger jer tæt, og at vi bakker op om den store indsats som hver eneste af jer gør for Danmark. […] Verden bløder rigtig mange steder, og I gør en forskel. […] Også en tak til jeres kære og jeres familier der har måttet undvære jer mens I har været afsted. Det at have en soldat udsendt er forbundet med stor usikkerhed og ængstelse, og I skal vide, at vores tanker i Folketinget, og taknemmelighed ikke kun går til jer soldater, men også til jeres familier som, holder skansen herhjemme.” 

Soldaterne fik herefter udleveret medaljer, mens Prinsens Musikkorps spillede til. Og så kom vi ENDELIG til det børnene havde ventet på. Børnemedaljerne. De har undværet deres soldat i seks måneder. De er de sande superhelte. Det er abstrakt både i tid og rum for børn at undvære. Men medaljen kan måske være et synligt bevis på at Forsvaret ved at det er hårdt, og at Forsvaret sætter pris på det de må betale, måske uden at vide det, og endeligt at de er de sejeste!

Men det hele er meget tæt på, det hele er meget råt. Det kan være svært at finde det store perspektiv. Måske Rudyard Kipling (engelsk digter) kan hjælpe os lidt:

They are too near to be great,
But our children shall understand
When and how our fate
Was changed, and by whose hand.

Our children shall measure their worth.
We are content to be blind…
But we know we walk on a newborn earth
With the saviours of mankind.

The Verdicts
(JUTLAND)
1916 

Annette Lind, medlem af Folketinget fra Socialdemokratiet taler til OIR hold 9.