[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Hvad er det dagen i dag den kan? Hvad er det den skal? Hvad er det vi skal føle? Hvad er det der foregå i vores indre? Det er ti år siden Flagdagen blev indstiftet. Dagens soldater kan måske godt stå med en fornemmelse af irritation over at skulle til Flagdag. Efter en udsendelse at stå tidligt op, og køre i busser til København, stå til parade, få en sandwich og en cola, for så at køre hjem igen. Det er måske en underlig fisk for nogen.

Men. Husk på tiden før
Flagdagen. I en tid hvor mange faldt i dansk tjeneste i lande langt herfra. Hvor man holdt vejret hver gang man tændte for text-tv eller Hærens Operative Kommandos hjemmeside, fordi – hvem var nu faldet. Husk på tiden hvor soldaterne ikke blev hædret og husket som de gør i dag. Husk på tiden hvor befolkningen troede, at soldater var nogen Dirch Passer typer (uden at sige et ord ondt om Dirch Passer) der rendte rundt og sang viser hele tiden. Husk på tiden hvor stoltheden blev kuet af skam og uvidenhed.

Soldater i det danske Forsvar: Det er ikke blot jeres ret, men også jeres pligt at tage imod den hæder og ære der tilkommer jer – også på vegne af dem der ikke fik det privilegium da de kom hjem. Dem der kom hjem til… ingenting. Har vi helt præcist den rigtige form og det rigtige indhold? Ikke nødvendigvis. Men nyd det der er, fordi det er der for dig. Og i dag blev Flagdagen markeret med parade på kasernen, gudstjeneste i Holstebro Kirke, march gennem byen og uddeling af børnemedaljer.

Inden marchen talte både regimentschef, oberst Anders Poulsen, og borgmester i Holstebro H. C. Østerby til soldaterne. Regimentschefen sagde blandt andet: ”Jydske Dragonregiment har i det seneste halvandet år været særdeles aktive på den internationale scene. Så aktive, at vi inden for dette halvandet år har haft samtlige stående enheder udsendt til hhv. Irak, Afghanistan, og Kosovo. Hertil kommer en række enkeltmandsudsendelser til lande i både Mellemøsten, Afrika og Østeuropa. Det er også én af grundene til, at vi mangler en hel del her i dag. Ca. 400 – der alle er til Flagdag på Christiansborg. […] Mens vi står her, har vi stadig enheder ude i den store verden. Det er 1. kampvognseskadron – Niels Kjeldsens eskadronen, der rejste til Afghanistan for nogle uger siden. […] Jeg har på regimentets vegne sendt dem en hilsen på dagen.”  
Borgmesteren havde også et par velvalgte ord til soldaterne. Han sagde at dagen i dag handler om at mindes og hædre hinanden: ”Uanset om man betragter udsendelsen som et job eller et kald. […] Her er vi stolte af dragonbyens soldater, og vi har nærmest adopteret jer som vores egne bysbørn. […] Når vi som samfund og som borgere ønsker, at Danmark skal gøre en forskel i verden, så er der al mulig grund til at hylde alle udsendte, og alle hjemvendte. Og ære de faldne i tjeneste.” Og senere: ”Vi gør det for at hylde. Vi gør det for at huske. Vi gør det for at fejre fællesskabet”.   

Senere er der fakkeloptog gennem byen. Dog tager regimentschefen til mindehøjtidelighed i Viborg Domkirke, Prinsens Livregiments kaserneby inden sammenlægningen med Jydske Dragonregiment. Til denne mindehøjtidelighed vil Prinsens Livregiments soldaterforeninger, Prinsens Musikkorps, indbudte politikere og borgmester i Viborg Ulrik Wilbek, være til stede. 

 
Billeder vil blive lagt op på regimentets facebook side snarest