[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Opbakningen fra de pårørende er alpha og omega når soldater skal sendes ud i international tjeneste. De gør, at soldaten kan fungere. Kan arbejde. Forsvaret forsøger med disse arrangementer, at give pårørende og sekundært soldaterne muligheden for, at skabe det bedst mulige fundament.

Til august udsendes 1. kampvognseskadron helt uden deres kampvogne. De skal til Afghanistan og skal indgå i operation Resolute Support som Mobile Force Protection Team (MFPT).

I dag var der således velkomst ved regimentschefen, orientering ved Kontaktofficeren, socialrådgiveren, feltpræsten, Familienetværket, Feltposttjenesten, VIMS og slutteligt eskadronchefen, der kunne sætte ord og billeder på opgaven holdet skal ned og løse. Og vigtigst for de pårørende måske, hvor soldaterne skal bo, hvad de skal blive tykke af (amerikansk mad) og tynde af (det amerikanske træningscenter).

Dagen sluttede af med ”klap en kampvogn” ved eskadronens garage.

Se flere billeder på regimentets facebookside.


Regimentschef oberst Anders Poulsen byder velkommen