[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Wish me luck as you wave med goodbye. Cheerio, here I go, on my way.” De sang godt nok ikke så meget i dag de værnepligtige, og mange af dem så ganske enkelt sølle ud. Dagen er gået med rengøring, med at pakke de sidste stumper, med at sige farvel. Måske med at forsøge at huske hvor sjovt det egentlig var til festen i går. Måske med bittersøde minder efter fire måneder som værnepligtig ved Jydske Dragonregiment. Måske med høje forventninger til livet som soldat efter HBU. Tiden er gået hurtigt. Alt for hurtigt. De har nået meget, og som en heftig rutchebanetur, er det ikke før bagefter, hvor man kan træde et skridt tilbage, lade adrenalinniveauet sænke sig, og lade oplevelsen finde sin plads i sjælen. Og nu vi er ved sjælen… Det er i virkeligheden ikke de soldatermæssige færdigheder der er vigtige, at de tager med ud i verden udenfor. Det er ånden, sjælen, der kendetegner Dragoner. Det er kækheden (for nogen lige rigeligt Grejs J), det er det fuldstændigt uomtvistelige i, at man hjælper hvor man kan, med det man kan. At man er en god kammerat. En god ven. En god kollega. En god Dragon.

Hvert hold, der gennemfører en værnepligt ved Jydske Dragonregiment, er forskellig. Det skal være en påstand, at dette hold i særdeleshed har været gode til at passe på hinanden, drage omsorg for det helstøbte menneske, Dragonerne i mellem. Hvilket måske kunne forklare den næsten efterskoleagtige stemning på gangene i dag. Som soldat, som værnepligtig, når man at skabe sig en ny identitet. De ændrer sig fysisk og psykisk, fordi der bliver stillet høje krav til begge dele. Verden udenfor fortsatte en stund uden dem, og nu skal de finde deres plads igen. Men pladsen skal udvides, for de tager en del af Dragonsjælen og ånden med sig. Lykke til Dragoner. 




Holdets Dragon: Dragon Børkop
Motivation for indstilling


Holdets Skytte:  Dragon Strandhuse
Motivation for indstilling


Holdets Førstehjælper: Dragon Gedsted
Motivation for indstilling 


Se billedgalleri fra dagen


Læs mere om hærens uddannelser:

Officersuddannelsen

Sprogofficersuddannelse 

Løjtnantsuddannelsen

Sergentuddannelsen

Reaktionsstyrkeuddannelsen

Basisuddannelsen