[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Tiden inden udsendelse kan være ret intens. Man træner målrettet til at virke, i det miljø man nu skal udsendes til. For 4. panserinfanterikompagni, også kaldet Ruder 4, ved II panserinfanteribataljon gjaldt det udsendelsen til Operation Inherent Resolve hold 8 i Irak hvor de nyligt er hjemvendt fra.

Hjemme på Dragonkasernen, kan de nu begynde at fokusere mod opgaverne forude. Det kræver en genopfriskning af de basale soldatermæssige færdigheder såsom førstehjælp, fysisk træning og skydning. Derudover er der flere af soldaterne, der nu skal til at lære at betjene infanterikampkøretøjet (IKK) CV90.     

Der er kørermodul, skyttemodul og kommandørmodul. Og det er de også i fuld gang med.

I slutningen af året drager kompagniet igen af sted, denne gang knapt så sydligt, nemlig til grænsen hvor de skal indgå i operation Gefion.