Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Det danske Invictus Games program har fokus på rehabilitering og personlig udvikling gennem sport. Læs mere om programmet her.
Invictus Games er et internationalt sportsevent og rehabiliteringsprojekt for fysisk og psykisk sårede veteraner. Formålet med Invictus Games er, at skabe større international forståelse og anerkendelse af veteraner samt bedre muligheder for støtte, restitution og rehabilitering af sårede veteraner.
Invictus Games er med sit helhedsorienterede fokus på både veteran og netværk et vigtigt initiativ i den danske veteranindsats, og samtidig er projektet bidragende til at sætte fokus på veteranindsatsen på lokalt, nationalt og internationalt plan. I det danske program er der fokus på rehabilitering og personlig udvikling gennem sport.

Glæde hos de danske deltagere under Invictus Games i Canada. Foto: Rebekka Gimm / Forsvaret
Formålet handler først og fremmest ikke om sport i sig selv, men om rehabilitering, støtte og anerkendelse af skadede veteraner. Det danske program bruger sport som redskab til at genopbygge fysisk og mental styrke, skabe struktur og motivation og give veteranen redskaber til hverdagen. Sportslig succes ved Invictus Games er kun en bonus.
Et vigtigt element i det danske program er inddrage familie og netværk, således af der skabes støtte omkring veteranen. Veteranen har mulighed for at invitere en ressourceperson med til Invictus Games. En ressourceperson er en person, der kender veteranen godt og har de kompetencer og viden der skal til, for at kunne støtte veteranen i processen til Invictus Games. Involvering af netværk er med til at styrke den enkelte veteran og dennes sociale fundament.
Gennem den højest mulige anerkendelse fra Forsvaret og det civile Danmark og med en samlet rehabiliteringsindsats, er formålet således at bringe veteranerne til startlinjen for resten af deres liv.
Formålet realiseres gennem sport, personlig udvikling, fællesskab og en social og sundhedsfaglig indsats. Og fokus er på recovery og personlig udvikling som positivt bidrag til den allerede igangværende rehabilitering, og hviler i høj grad på veteranens eget personlige ansvar.
Omdrejningspunkterne for programmet er seks træningssamlinger afholdt på Vejen Idrætscenter, hvor veteranen vil få mulighed for at afprøve og styrke sine evner inden for forskellige sportsgrene afhængigt af, hvilke discipliner der er på programmet til det kommende Invictus Games. Derudover vil veteranen arbejde med sin personlige udvikling og få mulighed for at opbygge tillidsfulde relationer til de andre deltagere, trænere og ledere.
Det personlige udviklingsprogram, der kører parallelt med træningen, fokuserer på to overordnede temaer ’personlige målsætninger’ samt ’læring, udvikling og mestringstillid’. Veteranen vil blive indført i en målsætningsmodel til at arbejde med og derudover lære om de forudsætninger, der skal være til stede for at læring, udvikling og mestringstillid optimalt kan foregå personligt og f.eks. i sin familie. Derudover arbejdes der med teamudvikling, herunder værdier, og det udvalgte hold formulerer dets egen værdisætning som fundament for den rejse, som holdet tager sammen.
Deltagelse i Invictus Games må ikke være en målsætning i sig selv. Invictus Games er en katalysator eller et afsæt for veteranens personlige udvikling og rehabilitering.
Beskrevet på en anden måde, så er det at stå på startlinjen ved en konkurrence til Invictus Games det samme som at stå på startlinjen for resten af veteranens liv.
Forventningen er, at veteranen tager sit personlige ansvar alvorligt og engagerer sig sportsligt som socialt på samlingerne og imellem samlingerne - en forventning der løbende vil blive fulgt op på. Den primære træning vil foregå mellem samlingerne, da veteranen efter udvælgelse skal tilknyttes en lokal idrætsforening, svømmehal etc., da den lokale forankring er et vigtigt bidrag til veteranens sociale udvikling.
Det danske Invictus Games program er anerkendt for at fokusere på recovery og rehabilitering og styrkelse af PTSD ramte veteraners udvikling.
H.K.H. Prins Harry har i sine taler ifm. Invictus Games lagt stor vægt på netop PTSD. Det kan blandet fremhæves, at der modsat i mange andre lande indgår to psykologer samt to social-faglige kompetencer fra veterancentret i det danske ledelsesteam omkring veteranerne.
Derudover består ledelsesteamet af en Team Manager, projektassistent, friends and family ansvarlig, trænere, fysioterapeut samt kommunikationsmedarbejdere.