Tre soldater går i en skov med ryggen til kameraet. De bærer hjelm og våben.

I Personelkommandoen har vi vores egen forsikringsenhed, som vurderer og træffer afgørelser i arbejdsskade- og erstatningssager på hele Forsvarsministeriets område.

Sagerne spænder bredt fra medarbejdere, der er kommet fysisk eller psykisk til skade under en udsendelse, til medarbejdere der skal have erstatning efter en arbejdsulykke.

Vi bistår også medarbejdere, der er kommet til skade under en FN-ledet mission med deres ansøgning om FN-erstatning og behandler og udbetaler godtgørelser efter Forsvarets særlige forsikringsordninger til medarbejdere, der er kommet til skade under internationale operationer.

Vi rådgiver også medarbejdere og chefer om sygdom og barsel, så vi kan fastholde ministerområdets dygtige medarbejdere. Vi håndterer alle syge- og raskmeldinger for ministerområdet og indhenter refusion i forbindelse med sygdom, barsel mv., og vi forvalter og administrerer barsel og familiemæssig orlov.

Sidst opdateret 16. oktober, 2026 - Kl. 12.53