Fanekommando

Militærpolitiet stiller fanekommando i forbindelse med parade ved Trænregimentet. Foto: Forsvaret

Vi er en lille styrke på ca. 270 mand med hovedparten af vores enheder på Aalborg Kaserner, og vi er en af Forsvarets specialistenheder.

 

Vi er soldater og skal kunne kæmpe, som andre soldater.

 

Det, der gør os specielle, er politiopgaven i Forsvaret, som ingen andre enheder løser. Den tager vi os af i såvel Danmark som på internationale operationer.

 

Siden oprettelsen af Militærpolitiet i 1947 har vi bidraget til mange af Forsvarets missioner, så MP-korpset i dag besidder en solid erfaring indenfor vores ansvars- og funktionsområder.

 

Vi er en enhed, hvor sammenhold, kammeratskab, professionalisme og korpsånd er en selvfølge. Den civile MP-Forening, som de fleste MP'ere er medlem af, gør, at tilhørsforholdet og sammenholdet ved MP holder hele livet. Én gang MP'er – altid MP'er.

 

Vi søger kun de bedste, og mange kommer ikke igennem nåleøjet ved MP, men dem, der gør, får del i et unikt fællesskab og mulighed for en spændende tjeneste i Danmark og rundt om i verden.

 

Vi synes, at MP er en fantastisk enhed, hvor vi alle er stolte af og glade for at gøre tjeneste.

 

Du kan læse mere om MP her på hjemmesiden og følge vores nyheder på Facebook, ligesom du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

 

Om Militærpolitiet

Motto 

”Sine Ira et Studio” – Uden had og forkærlighed."

 

Mission

Vi er Forsvarets politi, der udvikler og indsætter Militærpoliti i alle operationsmiljøer, nationalt og internationalt.

 

Vision

Vi vil være førende indenfor alle militærpolitidiscipliner og levere politistøtte til Forsvarets fremtidige opgaveløsninger. Militærpolitiet vil være et attraktivt og tidssvarende tjenestested, hvor udvikling af enheden og soldaterne er i højsædet.

 

Værdigrundlag

Stolthed – Vi er stolte over at være MP’ere. Vi vil være soldaternes ”spejl” og deres fyrtårn.

 

Troværdighed

Vi er ærlige og objektive.

 

Professionalisme

Vi løser opgaver rettidigt og med høj kvalitet.

 

Kammeratskab

Alle er en del af MP-familien. Ingen er større end holdet. Ingen skal efterlades.

 

Korpsånd

Vi løfter i flok og føler medansvar for hinanden og opgaven. Vi fastholder vores traditioner.

 

Selvstændighed

Vi udviser initiativ, engagement og handlekraft.

MP-Stuen er en selvejende institution, der har til formål at fremme korpsånden, kammeratskabet og samarbejdet ved og imellem Militærpolitienhederne, samt fremme sammenholdet mellem såvel tjenestegørende som hjemsendte MP’ere. Stuen er vores fælles samlingssted uden for arbejdstiden og er placeret på Aalborg Kaserner.

 

Læs nærmere om MP-Stuen på www.mpstuen.dk

 

Kontakt til MP-Stuen:

Formand N. C. Eriksen - Mail trr-mpstn02@fiin.dk 

Kældermester T. Skøtt - Mail trr-mpst703@fiin.dk

Kasserer H. S. Bentsen - Mail trr-mp503@fiin.dk

Foreningen er for alle nuværende og tidligere MP'ere, og omfatter i øjeblikket omkring 1.050 medlemmer. Foreningen støtter op om Militærpolitiet og værner om traditionerne og fællesskabet, som er kendetegnet for MP.

 

Foreningen blev stiftet d. 29. juni 1950 og består af en hovedforening samt 8 lokalforeninger fordelt i hele landet. Foreningen gennemfører hvert år (den sidste weekend i august) et jubilarstævne på Aalborg Kaserner, hvor alle nuværende og tidligere MP’ere har mulighed for at mødes.

 

Læs nærmere om Militærpolitiforeningenwww.militarypolice.dk

Adresse: Aalborg Kaserner, Gl. Høvej 34, 9400 Nørresundby

Email: trr-ktp-mp@fiin.dk 

Telefon: Hovedvagt Aalborg Kaserner: +45 7283 6000

 

Anden kontakt:

Kontakt til MP-Stuen

Formand: N.C. Eriksen - Mail TRR-MP-240A@MIL.DK

 

Kontakt for historieinteresserede 

O.B. Kristensen - Mail TRR-MPLFM@MIL.DK

 

Militærpolitiforeningen i Danmark

Mail INFO@MILITARYPOLICE.DK

 

Kontakt for reserven 

N.C. Eriksen - Mail TRR-MP-240A@MIL.DK

 

Contact regarding international courses

General contact: unmilpoc@fiin.dk

Sidst opdateret 16. september, 2020 - Kl. 13.08