Nyheder
Følg Forsvaret på X
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forsvaret deltager i mange af de lokale arrangementer på flagdagen. Se hvor du kan overvære parader mv.
Mere end tusinde soldater deltager ved den officielle markering af Flagdagens for Danmarks udsendte i København og på Flådestation Frederikshavn. På Forsvarets kaserner, flyvestationer og flådestationer markeres flagdagen primært ved interne arrangementer.
Men Forsvaret deltager også med enheder, musikkorps mv. ved enkelte lokale arrangementer rundt om i Danmark.
Den officielle markering af flagdagen finder i 2022 også sted ved et arrangement på Flådestation Frederikshavn. Her deltager blandt andre chefen for Forsvarsstaben, generalløjtnant Kenneth Pedersen.
Program:
Markeringen af flagdagen indledes med en mindehøjtidelighed ved mindesmærket "Øjesten" til minde om de faldne. Mindehøjtideligheden er ikke åben for publikum.
Kl. 11.00 - 11.35: Mindegudstjeneste i Frederikshavn Kirke
Kl. 11.35 - 12.15: March fra Frederikshavn kirke til rådhuspladsen
Marchen gennemføres med et æreskommando, Søværnets Tamburkorps, veteraner og marinesoldater. Ruten går fra Frederikshavn kirken via gågaden, Danmarksgade, Rimmelsgade og Parallelvej til rådhuspladsen.
Søværnets Tamburkorps gør holdt og spiller et par numre på Frederikshavn Torv.
Kl. 12.30 - 13.00: Parade og taler
Der gennemføres en parade, med veteraner, Søværnets Tamburkorps og marinesoldater. Der holdes tale om det at være veteran og om vilkårene for pårørende til veteraner.
Kl. 13.00 - 14.00: Bespisning
Der serveres et let traktement for de fremmødte gæster på rådhuspladsen i Frederikshavn.
Føringsstøtteregimentet støtter Fredericia Kommunes arrangement med 3. Uddannelseskompagni fra 2. Føringsstøttebataljon.
Program:
Kl. 16.30: Velkomst
Velkomst på rådhuspladsen
Kl. 16.45: March gennem byen
6. Juli Garden, byens veteraner, værnepligtige fra Føringsstøtteregimentet og gæster marcherer gennem byens gågader til Tøjhuset.
Kl. 17.10 - 18.30: Taler mv. ved Tøjhuset
Borgmesteren byder velkommen. Mad, drikke, hygge og veteranernes tale
Se Fredericia Kommunes indbydelse med program her.
Hvad: Åbent skib på fregatten Absalon
Hvor: Amaliehaven
Hvornår: Søndag den 4. september kl. 10.00 - 15.00
Absalons besætning var indsat som hold 2 ombord på fregatten Esbern Snare i antipiraterioperationer i Guineabugten. Besætningen deltager i paraden for Danmarks udsendte på Christiansborg Slotsplads den 5. september.
I den forbindelse vil det søndag den 4. september være muligt for offentligheden at komme ombord på fregatten og møde besætningsmedlemmer. Der er åbent skib i tidsrummet 1000-1500, og Absalon ligger ved Amaliehaven i København.
Ingeniørregimentet og Skive Kommune markerer sammen flagdagen for Danmarks udsendte med gudstjeneste, march og parade.
Program:
Kl. 13.00 - 13.45: Gudstjeneste
Gudstjeneste i Skive Kirke, Reberbanen 1A, 7800 Skive.
Kl. 13.45 - 14.00: March
March gennem Skive By.
Kl. 14.00 - 14.30: Parade
Parade på Posthustorvet i Skive.
Se skive Kommunes indbydelse med program her.
Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hjemmeværnsskolen, Hærens Sergentskole, Oksbøl Kaserne, Varde Kaserne og Nymindegablejren gennemfører sammen med Varde Kommune Flagdag for Danmarks udsendte 5. september 2022 ved en parade på Varde Torv.
Forud for paraden gennemføres kranselægning kl. 1000 ved Mindesten på Oksbøl Kaserne for tilmeldte.
Program
13.00 – 14.00: Parade på Varde Torv
Parade med deltagelse af ca. 375 uniformerede personer. Hjemmeværnets Musikkorps Syd spiller.
Der afholdes ved paraden taler af militære personer samt politikere.
Under paraden uddeles børnemedaljer til tilmeldte børn.
Ved paradens afslutning afgives ”Dansk Løsen” (Tre skud med sortkrudt i salutkanon).
Kl. 14.00 – 16.00: Kaffe og udstilling af historiske køretøjer
Efter paraden udleverer KFUM Soldaterhjem i Varde kaffe og kage til paradens deltagere samt fremmødte gæster og tilskuere på torvet.
Frivillige ved Hærens Kampskoles køretøjshistoriske samling udstiller og viser køretøjer på Torvet.
Trænregimentet og Aalborg kommune markerer i fællesskab flagdagen for Danmarks udsendte i Aalborg.
Program:
Kl. 14.00 - 14.30: Parade på Gammeltorv i Aalborg
Kl. 14.30 - 14.50: March gennem Aalborg
kl. 14.50 - 15.50: Socialt arrangement i Europahallen Aalborg Kongrescenter