Dansk F-16

Der vil være fuld gang i luftrummet over Flyvestation Aalborg søndag d. 9. juni 2024 fra 1000-1600. Foto: Aviation PhotoCrew

Den 9. juni 2024 åbner portene til Flyvestation Aalborg, og inviterer hele Danmark indenfor til en dag med masser af oplevelser for hele familien.

Porte og udstillinger åbner allerede kl 07:00, mens det flyvende program starter kl 10:00 og slutter kl 16:00. Og der bliver noget at se på og opleve for både børn og voksne.

Et tætpakket program
Publikum kommer til at opleve de danske transportfly, helikoptere og kampfly lave en taktisk demonstration og både danske og udenlandske militære fly på jorden og i luften.

I udstillingsområdet er der udstillinger fra Hæren, Specialoperationskommandoen, Beredskabstyrelsen, Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og mange mange andre dele af Forsvaret.