MAN SX45  på arbejde i Afghanistan i 2011.

En MAN SX45 pakket med forsyninger på vej mod en af de fremskudt lejre i Afghanistan i 2011. Bemærk skytten under parasollen på lastbilens tag. Foto: Ronny Vossen Rasmussen / Forsvaret. 

MAN SX45 8x8 og MAN HX77 8x8 er terrængående lastbiler med forskellige typer af pansring. SX45 er fuldpansret, mens der på HX77 kan eftermonteres panser på førerhuset. Fælles for begge typer af lastbiler er, at de trækker på alle otte hjul og har særdeles gode køreegenskaber i terræn.

 

Lastbilerne er udstyret med et fladt lad, hvor der kan stilles containere eller gods, som er pakket på paller. Lastbilerne har en kran, så køreren kan læsse af og på ved egen kraft.

 

SX45 kan monteres med et tungt maskingevær i et såkaldt topcover på taget.

 

Begge typer lastbiler blev købt, mens Hæren var indsat i det sydlige Afghanistan, hvor truslen fra improviserede sprængladninger (vejsidebomber) og gamle miner var særdeles høj.  

 

Se video fra Afghanistan, hvor soldaten Møller fortæller om, hvordan det er at køre i den dengang nye lastbil. Teksten fortsætter under artiklen:

 

 

I Hæren har man derudover lastbiler af typen MAN SX45 8x8 i en version, der bruges til bjærgning af andre køretøjer.

Fakta

Antal: 29
Fart: 89 km/t
Opbygning: Kroghejs
Beskyttelse: Ja
Vægt: 32 tons
Aktionsradius: > 400 km

Antal: 18
Fart: 60 km/t
Opbygning: Bjærgningsvogn (BJVG)
Beskyttelse: Ja
Vægt: 38 tons
Aktionsradius: > 400 km

Antal: ca. 215
Fart: 89 km/t
Opbygning: Blandt andet containerlad og kroghejs
Pansring: Mulighed for eftermontering
Besætning: 2
Aktionsradius: 400 km

Sidst opdateret 21. november, 2023 - Kl. 12.26