Minerydningsplov rydder spor til køretøjer

Mineploven rydder et spor, så andre køretøjer kan komme sikkert frem. Foto: Heri Hammer Niclasen / Forsvaret.

Ingeniørtropperne i Hæren har forskellige typer køretøjer, de kan bruge til at rydde miner eller andre sprængladninger i jorden med:

Minerydningsplejl Hydrema 910 MCV
Minerydningsplejlen er designet til hurtig rydning af miner. Plejlen ødelægger sprængladningerne ved at knuse eller udløse dem med sine roterende kæder. Minerydningsplejlen har været anvendt på Balkan. 

Pansret minerydningskøretøj, PNMIRK 
Dette er en minerydningsplov, der er monteret på en Wisent bjærgningsvogn. Den pløjer et spor, hvor sprængladninger enten skubbes til side eller detonerer. Foran ploven skaber den endvidere et kraftigt magnetfelt, der udløser eventuelle magnetminer i jorden. Minerydningsploven har været anvendt i Afghanistan.

SPARK II minerulle, MIRR
Et system med en mekaniseret anordning monteret foran på et pansret køretøj. Via ruller udløser den miner og sprængladninger, så sprængningerne sker foran køretøjet og ikke under det. Rullen anvendes ikke til deciderede minerydningsopgaver men i forbindelse med transport. Minerullen har været anvendt i Afghanistan.

Fakta

Fart: 30 km/t
Rydningsbredde: 3,5 m
Rydningsfart: 0 - 3 km
Besætning: 1

Vægt: 52 tons
Fart: 65 km/t
Besætning: 3
Bevæbning: 12,7 mm maskingevær
Rydningsbredde: 3,5 m
Rydningsfart: 2-5 km/t

Vægt: 17,5 tons
Fart: Mindre end 60 km/t
Rydningsbredde: 3,5 m
Rydningsfart: 2 - 5 km/t
Besætning: 2
Bevæbning: 12,7 mm tungt maskingevær

Sidst opdateret 26. august, 2020 - Kl. 08.01